Tekst: | Hej Jonas :-)
Jeg tror at vi tror, fordi tanken om at der slet ikke er nogen mening, faktisk dårligt er til at holde ud.
Vores frie valg begrænser sig alene til det vi kan tro på og ikke på muligheden for at tro i sig selv. Efter min mening er vi igennem evolutionen nået til at være programeret til at være nysgerrige og udforske vores eget potentiale ,- også i åndelig forstand.
Om vi så er dyr med helt ekstraordinære mentale evner som vi endnu ikke VED så meget om eller om vi er et produkt af guder er der jo delte meninger om. Jeg er overbevist om det første, men for mange mennesker er tanker om at meningen for mennesket blot er at reproducerer sig selv alt for banal, og så giver nissetro i en eller anden afskygning langt mere "mening".
Uanset hvilken livsopfattelse man har gør det ondt at miste og at se på lidelserne i verden. At en del af lidelserne så netop stammer fra forskellige måder at opfatte verden på, tilføjer blot endnu en dimention af menneskets uhyre komplekse mentale evner.
Vi er efter min mening programmeret til at søge positive oplevelser i fælleskaber og fælleskaber i det hele taget. Om dette fælleskab baserer sig på et rationelt grundlag er af sekundær betydning.
En blå-gul hær der synger mere eller mindre bøvede sange på faxe-tribunen på Brøndby stadion, en samling af koncertgæster der danser og synger med på DmD's fede sange eller en samling religiøse der synger en salme for deres gud i en kirke oplever nøjagtig den samme opløftende fornemmelse af fælleskab fordi de føler i samme retning ,- eller tror i fælleskab. At du og jeg og en masse andre foretrækker DmD frem for salmebogen betyder blot at vi er en smugle mere i live og foretrækker at forholde os til den verden vi lever i og ikke den verden vi tror vi lever i. :-).
For at gøre en lang historie kort ( hvilket for længst er for sent ) så tror vi på det gode fordi alternativet er skræmmmende. Nogengange er det gode bare ikke objektivt godt, men godt fordi vi TROR det er godt.
Venlig hilsen Kim Hansen
|