Afsender: | Peter Mogensen | Email: | apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no | Emne: | Vi er mange, der ville være glade... | Tekst: | ... hvis kulturministeriet ikke konstant prøvede at binde folk historier på ærmet.
Så vidt jeg har forstået de du spørger om, så er det forbudt at kopiere en CD og give den til en ven. Der er derimod ikke forbudt at låne CD'en til en ven. Når vennen så har CD'en er det ham tilladt at kopiere den, da det jo sker fra forlæg han er lovligt i besiddelse af (omend kun midlertidigt). Han må dog ikke benytte "fremmed medhjælp" til kopieringen.
Ja.. det er tåbeligt.
Nogenlunde ligeså tåbeligt er det at kulturministeren påstår at norske DVD-Jon ville være frikendt efter den nye danske ophavsretslov, da DeCSS (som han lavede) "har andre ikke-uvæsentlige formål end omgåelse af tekniske foranstaltninger".
Sludder... DeCSS har KUN en funktion: At omgå CSS-beskyttelse. og loven siger:
§ 75 c Stk. 2 punkt 3 siger: Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge, udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed besidde indretninger, produkter eller komponenter, der primært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger.
§ 75 c Stk. 4 siger: Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres normale funktion har til formål at beskytte værker og andre frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.
Er der nogen, der kan forklare mig dette, så ville jeg virkelig også blive glad.
|
|