| Tekst: | Jeg er ophørt med at købe musik primært af en grund. Jeg ønsker ikke at IFPI og deres ligesindede skal have lov til at ødelægge informationssamfundet, bare fordi de ikke kan finde ud af at etablere en forretningsmodel, der kan fungere i en situation, hvor kunderne har internetforbindelser og egne computere.
Desværre er der ikke vilje blandt politikerne eller lovgivning bag domstolene, så musikbranchens vilde gåsejagt kan stoppes. Altså føler jeg det som min eneste mulighed for at påvirke situationen at ophøre med at købe eksemplar-distribueret musik.
Og tro mig, det er ikke for sjov. Hvis IFPI holder linjen, så vil det ad åre betyde et informationssamfund, kun diktaturstater kan være tjent med.
Hvor bevæger IFPI os hen, når det viser sig, at '3 strikes' ordninger heller ikke påvirker hverken den utilsigtede private distribution eller musiksalget?
Playlists ville være en oplagt 'distributionsform'. Og det at de fleste kunder er online byder på nærmest uendeligt mange muligheder for at tjene penge.
PS det er kun eksemplarsalg, jeg ikke gør i. Jeg betaler stadigvæk min licens, og jeg bruger både fm og netradioer ved udvalgte lejligheder.
Men jeg savner en jukebox...... med mine egne playlister.
ebbe |
