| Tekst: | engang var det sådan at musikerne udgav noget musik, og så bestemte markedet (kunderne) hvad der måtte leve og dø.
I mellemtiden er internettet dukket op, og de engang nogenlunde velfungerende mekanismer gik op i hat og privat distribution. Desværre nægter musikbranchen at anerkende at tiderne ikke længere er til de måder at sælge musik på, der engang var. Et digitaliseret værk lever evigt (uden nogensinde at blive slidt) og hvorsomhelst samtidigt. Derfor er det nødvendigt at forretningsmodellen på en eller anden måde afspejler brugen af et nummer frem for besiddelsen.
I stedet for selv at begynde at ændre tingene, så produktet igen får kunderne til at betale for festen, så foretrækker alverdens musikforlæggere åbenbart at trække de mulige kunder i retten en for en. Og på andre måder at tilpasse kunderne forne tiders business.
Samtidig lanceres den ene dårlige løsning efter den anden af de egentlige vindere; alle dem der kan bruge musikken til at markedsføre deres eget (varehus, internetudbud, spilledåse, u name it)
just my leftover chewing gum
ebbe
som er nørd nok til at prøve drømmen om at leve af sin hobby - computere |
