| Tekst: | Til DMD og alle DMD fans. Først en særlig tak til DMD selv, I er sgu for fede! Vi var nogle stykker afsted til Jeres koncert i Randers D 26/4-08. Det var en virkelig vellykket aften, super fed og der var bare knald på! Sådan skal det gøres. Mine 2 veninder og jeg skrålede med så lungerne var ved at falde ud. Den ene af mine veninder har for lidt over et år siden mistet både hendes forældre og hendes eneste bror. Forældrene døde af sygdom og hendes bror tog sit eget liv. Idag har hun hendes kæreste og deres lille datter som kun var i denne verden få mdr før alle disse tragedier regnede ned over hendes mor. Den anden veninde gik for over et år siden fra hendes kæreste og deres fælles barn bor hos hende. hun kæmper idag imod hans vrede mod hende og prøver hendes bedste på at holde sammen på det hele for datterens skyld. Jeg selv er lige for nylig blevet skilt men jeg har det godt. Jeg kan ikk klage. Men livet er svært nogle gange og til tider brister ballonen. Så da DMD spillede "er der nogen i himlen", græd jeg, jeg var og er så ked af alt det mine veninder dagligt går igennem og jeg føler så hårdt med dem. Jeg stod mellem dem begge og en arm om hver og bad til at De vil holde ud, komme helskindet igennem mens vi bare sang og knuste hinanden. Bad til at nogen deroppe vil se til dem, gi dem et lille skub og se lyst på tingene når alt ser sort ud. Det var og er et godt minde for mig. Det takker jeg DMD for og mine veninder og alle andre der bare sang så taget var ved at lette. Tak |
