Tekst: | Endelig fik jeg også tid og ro til at høre Cafe Hack på nettet, og jeg må godt nok tilslutte mig alle de pæne omtaler om Rie`s skønne sang (og selvfølgelig Klaus`es klaver-spil). Man forestiller sig at sidde på et lille ydmygt sted og lytte til denne dejlige stemme, men det er nu også godt, når der er gang i den ved de store koncerter. Nu er der heldigvis kun 11 dage til jeg skal nyde DmD til koncert i Nykøbing-hallen. På en køretur i sidste uge måtte jeg pludselig lave en U-vending på vejen: jeg fik øje på en stor farveplakat med DmD i vejsiden på indfaldsvejen til byen. Så måtte jeg jo hjem og hente kameraet, så det kunne blive foreviget. Vi ses den 25. Niels Jørgen |