Tekst: | Hej Peter - tak for din ord om vores tour start i Pumpehuset.
Vedr. "Dinner med Drenge": Umiddelbart er det ikke lige det man drømmer om som musiker. Den type koncerter spillede Onkel Stanley og jeg en del af da vi var helt unge, og det er vi egentlig glade for ikke at skulle gøre mere.
Som regel klapper publikum nemlig ørerne sammen i det øjeblik de åbner munden - især når det er for at kaste mad ind i den. Og lad os bare sige som det er: Det er uhyggelig svært at stange tænder med en rustfri stålgaffel i reggae-takt.
Jeg har i de senere år været modstander af musik sammen med mad. Jeg elsker begge dele - både mad og musik - men helst hver for sig. Du vil således nok ikke finde mig på listen over ledige taffelmusikere - og jeg er nok heller ikke typen der duer til at spille bas til en romantisk middag med stearinlys a la Lady og Vagabonden.
Jeg håber du forstår ... sådan er det bare.
Vi ses til årets sidste koncert - hvornår det så bliver, men formentlig i starten af oktober ...
Højt humør Klaus K. |