| Tekst: |
Man kan vel historisk se alt fildeler-kritikken - og dermed uviljen imod køb af musik - sådan:
Først ville I have musik på nettet. I fik musik på nettet. Så ville I have prisen ned. I fik prisen ned. Så ville I have det uden DRM. I fik det uden DRM.
Hjalp det så? Well ... ikke helt, vel. For I løj. I ville slet ikke noget af det. I ville kun én ting: Gratis musik.
Men forstå nu, Ebbe: Gratis findes ikke. There's no such thing as a free lunch. Og du ved det, når du tænker dig om.
Lad os nu antage, at det kunne lykkes at komme igennem med gratis musik forever. Det ville betyde, at alle kunstnere skulle på borgerløn - at pladeselskaberne skulle erstattes af store statslige musikkontorer - med statslige smagsdommere i mega råd og kommissioner, der skulle bestemme hvilken musik der var god for folk - hvilken musik der skulle bevilges penge til indspilning & markedsføring, og hvilken der ikke skulle ... kun politisk korrekt musik vil blive indspillet.
Bortset fra, at jeg ikke ville deltage i dette - (jeg ville kaste op) - så ville dette cirkus komme til at koste mindst det dobbelte af det nuværende system - over skattebilletten.
Og: Folk der overhovedet ikke er interesseret i musik ville være tvunget til at betale for det også. Ligesom med DR. Det ville være hamrende udemokratisk - det ville være et musik-diktatur i totalitært statsligt regi.
Er det hvad du vil? For det bliver den yderste konsekvens, hvis alle vil have "gratis".
Prøv nu at slippe din fastlåste modvilje imod betaling, og indse at dette er ikke vejen frem.
På den nuværende måde har du trodsalt din frihed - FRIHED ... herligt ord, ikke? Du har frihed til at undlade at købe, hvis du ikke vil forbruge musikken. Men den frihed skal modsvares af et ansvar: Du skal betale, hvis du VIL forbruge musikken.
That's that og that's it. Resten er detaljer og udenomssnak. Der er sådan set ikke mere at tale om.
Get my point?
Klaus
|
