Tekst: | Hej DMD Tja fik lige lyst til at skrive en lille hilsen, jeg er på arbejde lige nu, har døgnvagt. Beboerne er gået i seng og jeg kan også smutte under dynen om lidt. Jeg er blevet færdig med min uddannelse (d.24 jan. 08) og er nu professions bachelor som pædagog, som det så fint hedder - men på dansk pædagog. Det er skønt at være færdig med skolen og dejligt at komme ud og tjene nogle penge. Jeg har fået job i en Sfo og arbejder ved siden af som vikar hver tredje weekend i et bofællesskab for unge mennesker med Aspergers syndrom. Rigtig spændende job og nogle fantastiske unge mennesker. Så man kan sige det går godt. Men KK; det kører slet ikke så godt med havregryn uden sukker og vægten, ja den stå stille. Kan næsten ikke vente mere til albummet udkommer og glæder mig kanon meget til koncerterne. For mit vedkommende bliver den første koncert i år i Fredericia. Så der er ikke længe til, men ha det nu godt så længe. Mange hilsner fra Ann |