FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:ebbe
Email:ebbe@amara.dk
Emne:alternativet?
Tekst:Hvis alternativet til 'musik-som-vand' var (kunne være) en eksemplarsalgsordning, så ville jeg have en tilbøjelighed til at give dig ret.

Men sådan er virkeligheden jo ikke længere indrettet. Musik som vand findes. Den kande, vandet kommer strømmende fra, er uden begrænsninger - der kan ikke sætte en grænse for, hvor mange steder musikken på en cd kan gemmes.

Og som det er med vand. Har man først sat kanden på bordet, så er det vanskeligt at følge strømmen hvad enten den passerer planten i vindueskarmen, en juletræsbrand eller en halsbrand. For slet ikke at tale om de næste led.

Og digitaliseret materiale er endnu vanskeligere at styre. Det kan løbe flere veje samtidig.

Men altså kort sagt: Musik som vand eksisterer og lader sig ikke udslette (branchen har uden held prøvet siden napster), så det primære formål er ikke at skabe en ny salgskanal, men at bringe en eksisterende distributionskanal under kontrol nok til at den genererer passende indtægter for kunstnerne.

Det er en knivskarp iagttagelse fra Andrew Dubber at 'musik-som-vand' ville blive brugt som værktøj til at forstærke de uhensigtsmæssige strukturer, branchen allerede i dag lider under.

The purpose of the flat fee ‘music-like-water’ system would be to reinforce, rather than eradicate, the current power structures of existing labels and media outlets.

Jeg anerkender at I (Klaus og Andrew Dubber) er nået til samme konklusion omkring abonnementsordninger, men mig forekommer det at argumenterne er fra forskellige verdener.

Omkring afregningsordningerne og millimeterretfærdighederne vil systemer af abonnements-typen være væsentligt nemmere at holde styr på end fx en grandprix-afstemning. Bl.a. fordi konsekvenserne af at blive taget i at snyde vil være at ens værk bliver henvist til de betalingsfri/illegale netværk.

Der ligger to væsentlige udfordringer til de forretningsmodeller, fremtiden må bringe:

1 Forbruget af selvvalgt musik er faldet væsentligt (mere radio, mere underholdning ad andre kanaler, mindre tid til at lytte etc). Kan vi få det op igen?

2 Det er blevet langt vanskeligere for kunstnere udenfor top40 at nå kunderne. Kan en anden måde at handle musik på ændre på det?



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum