Tekst: | Nu har jeg to gange været til koncert med jer, og begge gange fik jeg tårer i øjnene af glæde ved at høre dette nummer. Jeres koncerter er fantastiske, og det er fedt at høre så mange synge jeres sange, men lige det nummer rørte mig ekstra dybt begge gange; ikke pga. melodien eller teksten, men pga. forholdet jeg har til det nummer.
Jeg var/er stor fan af gruppen BeePop, og jeg har gang, på gang, på gang oplevet at folk ikke kendte dem eller deres musik - hvis jeg har været heldig, så har de måske lige kendt "Mangler dig nu.", men nummeret "Ta' godt imod ham" har hele tiden været et af mine favoritnumre med dem (og ingen jeg kendte, kendte det nummer), så da jeg opdagede, at I havde det med på en af jeres plader, så troede jeg ikke mine egne øre. Og min far, der afspillede nummeret, troede ikke hans, for han mente bestemt, at det var et helt nyt nummer - indtil jeg viste ham BeePops cd fra år 2000.
I har lavet dette nummer så utrolig godt, og man kan jo tit være bange for, at når et nummer går fra en kunstner til en anden, så bliver det bare ikke ligeså godt, men nej, I har gjort det suverænt godt :-D
Det jeg bare ikke kan lade være med at tænke på, det er, at når det kan gøre mig så glad, at jeg ikke længere føler mig som den eneste i verden, der kender det nummer, og kan synge det sammen med så mange mennesker (som vi bl.a. var igår i Vega), så har jeg svært ved at forestille mig, hvilken fantastisk følelse, det må være at stå på scenen og høre så mange mennesker synge med på ens egen musik. |