Tekst: | Det er jo den gode gamle diskussion. Er det fordi Jeppe henter illegalt at mulighederne i download og brug ikke er gode nok? Eller henter Jeppe illegalt fordi mulighederne i de legale butikker ikke er gode nok.
I vil jo nok sige at der er en tredje mulighed, at Jeppe bare ikke gider betale. Og i en perfekt verden ville det svar da også give fin mening. I denne verden handler det om at hvis Jeppe ikke får noget der som minimum giver lige så nemme brugerfaciliteter (som emule, limewire eller bittorrent) og et ukompromiteret privatliv, så er der ikke nogen argumenter for lovlighed, der ligesom rammer Jeppe.
Vi har søsat en generation af egoister, som hellere vil være lovbrydere end begrænse egne muligheder. Og det er dem der har pengene. |