| Tekst: |
Jeg tror man skal se disse begivenheder (digitaliseringen & dens konsekvenser for kunstnerne) i et større perspektiv. Alt bevæger sig i trends - dvs. årelange bølger op og ned:
Set fra kunstnerens side: Musikalske karrierer bevæger sig i trends op og ned, henover mange år - man kommer op på toppen og får succes. (I Radioheads tilfælde er det måske albummet OK computer, der er bandets top.)
Succes er imidlertid farlig. Man bliver lidt for krævende, har for høje forventninger til sin egen gude-lignende status - og man bliver måske også lidt højrøvet og selvcentreret. Specielt hvis man er en mand imellem 25 og 50 år gammel, og det er de fleste musik-kunstnere.
Når kunstneren er på toppen sender omgivelserne (pladekøberne og medierne) herefter kunstneren ud på en lang, træls rejse ned imod bunden igen. De følgende års udgivelser har lavere og lavere salg - interessen for kunstneren bliver mindre og mindre - og til sidst står de på bunden, og er helt ulykkelige - uden stor opmærksomhed fra omverdenen, som er deres egentlige drivkraft.
Det gode ved at ramme bunden er imidlertid at man ikke har flere forventninger - dvs. der skal ganske små gode ting til, før man føler man kan komme fremad igen.
Jeg vil antage, at her står Radiohead nu. De har ingen forventninger til at folk vil betale for deres musik mere - og så kan de jo ligeså godt forære den bort. Heldigvis for dem er der åbenbart en klog business mand, der har sagt til dem, at de ikke skal udelukke dem, der gerne vil betale.
Jeg vil tro, at det nu vil gå fremad for Radiohead. For deres initiativ er en god kickstart til fremdrift. Måske vil de endda sælge flere plader af denne end af den tidligere.
Omvendt ved jeg, at de hverken kan eller vil lave dette stunt 2 gange. Hvis det bliver en fiasko, orker de ikke igen - og hvis det bliver en succes vil de få forventning om, at folk gerne vil betale for deres musik næste gang, de laver et album. Det bliver spændende at se.
Set fra mediernes side (fx til DR's anmelder): Pladebranchen vil ikke mærke noget slag af dette (heller ikke under bæltestedet) - det er kun en outsider, der kan misforstå situationen så grueligt. Det er tværtimod altid sådan, at alle selskaber står klar med penge til pladeproduktioner, når en kunstner er på toppen - og de samme er altid til møde, når kunstneren er på bunden ;-)
Sådan er alle brancher - sådan er mennesket. Det er lemminge-effekten.
Det er også lemminge-effekten, der styrer medierne i deres jagt på at ramme læsernes mening. Og statslige medier som DR kommer altid til sidst i en trend - ofte først når trenden er vendt. På et tidspunkt, hvor alle er klare over og har fattet, at musik koster penge at lave - og at kunstnere og selskaber må kunne tjene penge på musikken, hvis de skal kunne lave den - så kommer de sidste får ind i folden og bræger, at musik skal være gratis.
Det slår aldrig fejl, og det er ganske muntert at iagttage :-)
KK |
