Tekst: | Som det er sat op i dag er onlinesalg en umulighed, der blot er med til at forstærke branchens problemer. Resultatet af at man vælger at prøve alligevel kan desværre med al tydelighed aflæses i branchens indtjening.
Ideen med at portere eksemplarsalg fra vinyldagene over fastmedieverdenen til internettet giver pr default problemer. Det man 'får' når man downloader eller ripper eller på anden måde udveksler materiale med sine omgivelser, kan i brug ikke skelnes fra det man kan købe sig til.
Katastrofen ligger primært i at licens til at lytte ikke eksisterer adskilt fra den fil man får fra musikpusheren.
Og så længe det købte 'kun' er en fil uden medie, så kan det ikke lade sig gøre at opdele i 'original' og 'kopi', selv under download dannes der flygtige kopier, der ifølge højesteret giver et ansvar i forhold til ophavsretloven i andre sammenhænge. (jf tdcdommen fra foråret 06)
Der er ingen sammenhæng mellem den måde, verden fungerer på, og den logik der ligger bag musikbranchens måde at vælge at sælge musik på nettet. Derfor de store problemer. |