Tekst: | Det er muligt, du synes der er en pointe - men den eksisterer ikke i virkelighedens verden.
Du tror at den omtalte "sag", om at Timbaland skulle have stjålet et stykke musik fra en mindre kunstner er endnu et bevis på hvor ond & grådig pladebranchen er - dette er vrøvl. Det hænger ikke sammen ... en eventuel ophavsretssag, som denne og pladebranchens eventuelle ondskab (eller mangel på samme) har ikke noget med hinanden at gøre.
Jeg har forsøgt at forklare dig i fire indlæg hvordan sådan en sag ser ud indefra - både set ud fra en "stor" og en "lille" kunstners synspunkt i en ophavsretssag. Det forholder sig stik modsat, det du tror - men det afviser du bare, åbenbart fordi du VIL have denne sag til at passe til din konklusion: At pladebranchen er nogen skiderikker.
At den finske kunstner du henviser til også tilhører pladebranchen, går du let henover - jeg selv og DmD plus en masse andre hvis musik du godt kan lide, tilhører også pladebranchen - men hvad ... vi er vel alle onde, efter din opfattelse.
Jeg kan kun gætte på, hvorfor du har det på den måde - men jeg gør mig naturligvis mine tanker. Det synes jeg også du skulle gøre, inden du næste gang kaster dig ud i at skrive alt muligt vrøvl om brancher du ikke kender det fjerneste til.
Jeg vil (som du har kunnet se) meget gerne fortælle dig om, hvordan disse sager hænger sammen - men det ærgrer mig, at du slet ikke tager imod det. Det er trods alt viden om nogen ting, som ikke er åbenbare for alle folk - og som du kunne bruge til noget konstruktivt, hvis bare du ville.
Det vil du så ikke, og så er det sådan. Så kan jeg ikke gøre mere. Farvel og tak - musikken "kalder" ...
Hilsen KK "den onde" |