Tekst: | Når en bilfabrik spytter biler ud på samlebånd er de meget ens, men det er ikke at sammenligne med digitale kopier, de er et.
At lave en digital kopi ændrer ikke noget nogen andre steder i verden. Tager du naboens bil fordi den er magen til din egen (eller den du gerne vil ha) så savner naboen den. Forskellen langt hen ad vejen er at en bil kun kan være én bil, mens det ikke giver mening at opfatte antal som en dimension på digitale kopier.
I de glade analoge dage var et eksemplar et eksemplar, og fik det en ridse vidste du at det var din.
Det var og dengang muligt at lave kopier, men pladen var din, og huggede nogen den blev du sur. Med digitale kopier er det noget helt andet, selvfølgelig kan man få et ejerforhold til et specifikt medie, det være sig en cd eller harddisk. Men den digitale kopi er blot det samme som ligger 1000 andre steder.
Vandmærker/stelnummererer man filerne individuelt går 'digital kopi' ud af distributionssystemet, selv om det ikke udelukker at det optræder i andre netværk.
Jeg ser ikke nogen løsning der kombinerer ejerskab og digitale kopier, i min begrebsverden må de nødvendigvis skilles ad. Så man altså på den ene eller anden måde opnår licens til en bestemt brug af et bestemt nummer (nok endda i en bestemt kvalitet). Og at det derfor er op til kunderne selv at sørge for at der er sammenhæng mellem forbrug og betaling.
Lidt ligesom det er i dag, bare ikke handikappet af musikbranchens modvirkning. ;-) |