Tekst: | Undertiden, når jeg læser dine indlæg, får jeg en ide om, at du slet ikke forestiller dig hvad det vil sige at skulle foretage de massive investeringer, der skal til for at kunne levere det, du beder om.
Hvis I ikke produktudvikler i takt med at forbrugernes muligheder og behov øges, så er det da først I kommer i problemer. Nu har I forsømt nødvendig produktudvikling stort set siden skiftet til CD, og det er nok hovedårsagen til de problemer branchen er løbet ind i i dag.
Årsagen er i min begrebsverden hverken kopiering eller fildeling, det er blot symptomer. Primært skyldes krisen, at det på det skammeligste er blevet forsømt at tilpasse produkterne til udviklingen.
Principielt set er jeg imidlertid enig i, at pladebranchen er nødt til at tilbyde nogle bedre varer - imod til gengæld at kunne opnå en højere pris.
Misforståelse! Det er en kamp for overlevelse, og grunden til at produkter må og skal udvikles er, at hvis det ikke sker, forsvinder de sidste kunder også.
Prisdannelse er et helt andet kapitel, en diskussion værd i sig selv, men lad os tage den i en anden tråd (eller bare kigge på en af de gamle).
Problemet er ikke om musikken er billig eller dyr. I mine øjne er problemet om 'salg' af brugsrettigheder uden tidsmæssig begrænsning og uden tilknytning til en blivende kilde og digitaliseret musik overhovedet kan hænge sammen - i min lille hjerne er der i hvert fald mange skarpe kanter i den begrebsverden, der ikke er taget eller kan tages højde for.
Problemet med at overføre denne strategi til internettet er, at de fleste internet-vante folk stadigvæk har en syg ide om, at ingenting på nettet må koste noget.
Uendeligt meget forkert, det de fleste siger er at forretningsmodellerne fra udenfor den digitalliserede verden yderst sjældent direkte kan overføres til internettet. Og endnu sjældnere med et positivt resultat.
Her sidder vi stadig og diskuterer, om et musikstykke i 192 kbps til 7,75 er for dyrt - samme pris som for et stykke tyggegummi ... det er vanvid.
Jup, men så længe varen ikke er tidssvarende, er det den slags sammenligninger I render ind i.
Og om et stykke musik er 10 øre eller 300 kroner værd or slutbrugeren, det er for så vidt lige meget ;-)
Bare at kunden betaler prisen tit nok til at kunstneren får en relevant indtægt. |