Tekst: | Musikken tilhører ophavsmændene. Den er indspillet for at blive solgt. Det er den måde vi har organiseret indspillet musik på her i verden - sådan at brugerne kommer til at betale for, at ophavsmændene kan lave ny musik fremover.
Selvfølgelig er musikken jeres. Men derfra er resten af udsagnet sludder!
Den er indspillet for at blive solgt Man kan altså ikke sælge noget og så stadigvæk beholde det, den slags hører i straffeloven hjemme under bedrageri. Man kan eventuelt sælge en permanent brugsret til værket.
Det er den måde vi har organiseret indspillet musik på her i verden
Jep, det er den forretningsmodel I har med siden lak-dagene. At den ikke hænger sammen i en digitaliseret verden går kun meget langsomt op for jer....
- sådan at brugerne kommer til at betale for, at ophavsmændene kan lave ny musik fremover.
Nej, der hvor verden bevæger sig hen, mens I står stille og skælder ud - er der hvor stadig færre behøver betale for jeres værker. Altså der hvor det er produkternes kvalitet - kunstnerisk såvel som teknisk - der skal bære kundernes betalingsvilje.
Beklager, men de produkter branchen har på markedet idag er kun egnet til at fremme illegal kopiering. CD'en fordi den - beskyttet eller ej - er en så glimrende kilde til fildeling. Musikbutikkerne fordi deres koncept og forretningslogik ikke hører hjemme i en internetverden. Og fordi de er så langt mere usmidige end de illegale løsninger. (Fx man er nødt til at købe et nummer for at høre det! Det svarer nogenlunde til at du kunne få lov til at se en kaffekop inden du køber et spisestel)
Så længe branchen ikke har noget ønske om at lave om på de indlysende svagheder der er ved den måde, de tilgår markedet på, så længe vil den llegale kopiering have kronede dage.
NB jeg kigger på søgefelt-problemet på fredag, har ikke tid før..... (og så skal jeg altså se robbie i parken på fredag og :-)) |