FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP
Afsender:Klaus K
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Vi har et job til dig
Tekst:
Helt ærligt - vi har brug for sådan en mand som dig. Du har en ufattlig god evne til at fokusere på det bogstavelige i stedet for på indholdet.

Hvad med et eftermiddagsjob ved vores klage-telefon? Der er mange folk der brokker sig over alt muligt - dem vil du hurtigt kunne lukke luften ud af ... ;-)

Højt humør Klaus K.

PS: Hvis du på et tidspunkt skulle få lyst til at forholde dig til indholdet i mit indlæg, så har jeg for nemheds skyld pastet det ind til læsning herunder:

"Piratkopiering er tyveri - nemlig af ophavsmændenes mulighed for at kunne leve af deres kunst. Man kan også kalde piratkopiering for hærværk - nemlig imod kunstnernes potentielle marked.

Ophavsretten giver fx. os eneret til at kunne sælge vores musik. Danmark er vores marked (fordi vi synger på dansk) - og vi vælger at stille musikken til rådighed for danskerne imod betaling. Betalingen skal vi dels producere ny musik for - dels leve af.

Men hvis du (eller anybody) stiller vores musik til rådighed for alle danskere gratis, så mister vi vores mulighed for at sælge musikken til vores publikum.

Når vi vil sælge vores album til folk i vores shop, siger de undertiden: "Nej, den har vi" - hvis de har albummets sange, vil de naturligt nok ikke købe albummet. Dette gælder desværre uanset om de har et købt eksemplar eller en piratkopi.

Musikkens økonomiske værdi for os er den mulighed vi har for at sælge den. Jo flere piratkopier du (eller anybody) laver af vores musik - jo lavere bliver denne værdi. Uanset at vi stadig har originalen i vores varetægt. Når al vores potentielle publikum har vores musik, er originalen nul værd.

Nu må den da snart være feset ind, hva ... ;-)"



Dit navn:
Din email:
Overskrift:
Din tekst:




Oversigt alle rum