| Tekst: | Jeg indledte mit indlæg med at undskylde, at jeg var meget direkte.
Men jeg - og mange andre - mener at de bedste ting her i livet er gratis. Det gælder blandt andet den luft vi indånder (nødvendig for at vi kan overleve) og sex (nødvendigt for at vi kan reproducere), men også mange andre ting.
Derfor føler jeg mig voldsomt provokeret af, at du skriver at "gratis" er en sygdom - og ovenikøbet værre end kræft og fugleinfluenza.
Husk på, at provokerende indlæg ofte afleder provokerende svar. Jeg havde håbet du kunne se sammenhængen af den måde jeg indledte mit svar på.
Jeg skrev: "Men pladebranchen skal ikke prøve at forbyde andre at tjene penge på denne måde". Hvis du er uenig, er du velkommen til at argumentere for dit synspunkt. Det er jo meningen med en debat, og jeg formoder at du gerne vil have en åbenhjertig debat her. Alene at hævde at det jeg skrev er useriøst er ikke et særligt godt argument i en debat.
Men tilbage til emnet i denne tråd.
Der er vist ingen tvivl om, at både Google og eBay tjener styrtende med penge, selvom (især Google) primært leverer gratis ydelser. Det synes jeg er et par gode eksempler på, at man - selvom man leverer nogle ydelser gratis - stadig kan tjene mange penge.
Selvom jeg ikke vil diktere hvordan musikbranchen skal forholde sig til det, tror jeg den kan lære noget af det. Og når man lærer noget nyt, som øger indtjeningen, er det jo godt. I udlandet har der været en del forsøg, men her i landet blokerer Koda for det (bortset fra en midlertidig forsøgsordning, hvor komponister kan få tilladelse til at stille egne værker til rådighed fra egen hjemmeside - hvis hjemmesiden ikke er kommerciel, og f.eks ikke har bannerreklamer).
Journalist Dorte Toft tager udgangspunkt i hvad hun siger en ellers respekteret økonom har sagt. Et udsagn, som ingen andre aviser eller medier har fundet værd at referere, selvom denne økonom ellers ofte citeres.
Hun har dog i sin blog en god pointe: Alt for mange mennesker tror ikke, at en ting kan være god hvis den er gratis. Det er - efter min mening - den gamle misforståelse: "Du får hvad du betaler for".
"Du får hvad du betaler for" er en misforståelse, og holder ikke i virkelighedens verden. Hvis den gjorde havde vi ikke discount-butikker. Og jeg ville kunne sælge en leverpostej til 100 kr, alene fordi den høje pris ville gøre leverpostejen bedre. |
