| Tekst: |
Denne diskussion er nu meget sjov - for den giver mig anledning til at dykke lidt ned i min egen fortid, og det er jo nok sundt. Derfor dette:
Alle professionelle musikere er startet som amatører et sted. Dengang jeg startede i 70-erne spillede vi på værtshuse i Nordsjælland for ingen penge, men derimod for en kasse blandet øl & vand og et måltid mad. Fik man en sjælden gang 50 eller 100 kroner for at spille, blev pengene omgående re-investeret i instrumenter eller andet gear.
Da vi brød afgørende ud og spillede professionelt var det i 1976 med et fusions-band, der hed Pakhus 1. Du kan tro mig eller lade være, men dengang satte man en ære i at skatte-angive alle sine musiker-indtægter, fordi man jo netop gerne ville være professionel musiker. Alle indtægterne blev talt sammen af bookeren (vi fik ialt ca. 2000 kr. pr. koncert - 400 kr. til hver) - udgifterne til transport osv. blev trukket fra - nettobeløbet blev opgivet på en opgørelse fra bookeren - og vedlagt selvangivelsen, sådan som man nu engang skal gøre.
Idag får en professionel musiker langt hovedparten af sine indtægter fra kilder, der automatisk opgiver beløbene til skattevæsenet. Det gælder uanset om det er rettighedspenge fra radioen eller pladeselskaber - eller om det er betaling fra koncertsteder.
For amatør-musikere - og såkaldte "røvbalde" musikere er det noget andet: Jeg har fx. bemærket, at der undertiden sidder en musiker og spiller, når man er inviteret ud til større familie-ting - bryllupper, 50-års fødselsdage osv. (aldrig i min egen familie, dog) - jeg synes iøvrigt det er hæsligt at høre på. Musik og mad samtidig ødelægger begge dele.
Undertiden er der også et orkester til dans bagefter - det har med få undtagelser også været hæsligt at høre på, synes jeg. Jeg foretrækker indspillet musik til det formål. Heldigvis ser denne trend også ud til at være i aftagende ...
Det er muligt, at nogen af disse "musikere" ikke opgiver deres indtægter - men i mit slæng kunne vi aldrig finde på at spille til private arrangementer. Det har aldrig været vores ærinde. Vores ærinde har fra start været at få publikum - at blive professionel. Det indebar, at man havde rigtige musiker-indtægter, ellers kunne man ikke kalde sig musiker. Det andet var bare "røvbalde" - og det kunne enhver jo gøre.
"Der findes stort set ikke en branche hvor sorte penge er nemmere at lave."
Det er forkert. Professionelle musikere laver ikke sort. Røvbalde-musikere gør det, men dem regner vi ikke for at være "rigtige" musikere. Der er slet ikke de sorte penge i musikbranchen som der er i fx. håndværker- og restaurationsbrancherne.
Det er en myte - opfundet af folk, der af en eller anden grund er misundelige på musikerne. Jeg forstår ikke hvorfor den myte er opstået. En prof. musiker får ca. halv løn i forhold til dig.
Og der er ihvert fald slet ingen grund til at drage evt. røvbalde-musikeres skatteforhold ind i diskussionen for dette forum. Det er jo ikke røvbalde-musikernes albums, der bliver piratkopieret, vel?
Klaus K. |
