 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Kan nogen høre mit råb?
Af Klaus Kjellerup - © 1996 Så står man der igenpå ydmygelsens holdeplads og kender fornemmelsen ud og ind selv om man aldrig har savnet den Man troede man havde en ven håbede det stak dybere kasseret som levende væsen og flugten er eneste udvej igen Kan nogen høre mit råb? der må da være et menneske, som forstår Er der et håb? eller vil tiden læge mit sår? Hvorfor sker det igen? Hvorfor altid for stolt til at be' om noget? Hvornår vil man lære af alle de fejl man har begået? Tilgiv mig mit sind og min krævende ensomhed i aftenens glade forsamling af rigtige mennesker, der smiler og ler Ku' man blive som dem? ku' man blive repareret? og undgå de flakkende blikke når man har behov for en hjælpende hånd Kan nogen høre mit råb? der må da være et menneske, som forstår Er der et håb? eller vil tiden læge mit sår? Hvorfor sker det igen? Hvorfor altid for stolt til at be' om noget? Hvornår vil man lære af alle de fejl man har begået? Alting går i ring man er bare et menneske med håbløse drømme om lykken, man aldrig forstod før man mistede den ... |
