Når jeg dør
Klaus Kjellerup - © 1996
Når jeg skal op i himlen
så vil jeg sidde og se ned på dig
så kan jeg endelig nyde at se dig
uden frygt for at du går fra mig
så vil jeg se dig danse med en anden
det har jeg aldrig ku' tåle før
det bli'r nemmere
når jeg dør
For du ved - jeg altid har elsket dig
du ved - du er den eneste der var for mig
omsider vil vi stå lige
og så er jeg færdig - med at savne dig
det har altid
været dybt uretfærdigt
at du aldrig savned' mig
Og du bli'r endelig helt fri for
min jalousi og ondskabsfuldhed
jeg ville altid ha' dig i mig
jeg lod dig aldrig være i fred
Og du bli'r fri for emsige spørgsmål
måske du bli'r lidt tom indeni
uden vores evindelige
skænderi
Og du ved - jeg altid har elsket dig
du ved - du er den eneste der var for mig
omsider vil vi stå lige
for så er jeg færdig - med at savne dig
det har altid
været dybt uretfærdigt
at du aldrig savned' mig
....
Jeg vil se, du smiler til blomsterne
og se de smiler tilbage til dig
alt bli'r nemmere
når jeg dør
For du ved - jeg altid har elsket dig ...
|