Tekster:
Søvnige søndag
- 2024

Publiceret af Amazone Songs ©

Tilbage til alle texter

Søvnig søndag

Musik & tekst: Klaus Kjellerup, © 2024

Søvnige søndag

vi vækkes af kirkeklokkeklang

alle de gamle

synger om frelsen nok engang

inde på twitter

der er det troldetid igen

og katten 

er lige kommet hjem

 

Sådan en søndag

er hjertet en vidt åben dør

så er der gæster

de fleste har været her før

ude på stadion

endelig slog vi FCK

og katten

er skræmt ovenpå


Alle landets familier

skændes i kor om hvem der henter gammelmor

Hvem har nu taget den oplader, jeg ska bruge?

Hvorfor har du ik' slået græsset endnu?

 

Sådan en søndag

den skal man ikke kimse ad

forude venter

endeløse lange arbejdsdage

Klokkerne kalder

det blevet andagtstid igen

og katten

den smisker sig ind

 

Instrumental …

 

Alle landets familier 

skændes i kor om hvem der henter gammelfar

Hvem har nu taget den skjorte, jeg ska bruge?

Hvorfor har du ik' taget skraldet ud endnu?

 

Søvnig søndag

det ligner et postkort du ik’ fik sendt

naboen flager

sønnen er endelig blevet student

snart er det mandag

alle kravene står på rad

og katten

har endelig fået mad