Musik: Stanley Møller & Klaus Kjellerup 
Tekst: Klaus Kjellerup & Morten Trier - © 2013

Kom forbi min barndoms gade 
røg tilbage i gamle dage 
jeg ka høre min mor hun råber:
'Ud af mit køkken'
når vi var ude & stjæle kage 

Vores far var aldrig hjemme
sådan var det bare dengang
og børnene skulle tie stille
når de voksne talte sammen

Men når vi fløj ned ad gaden 
så var vi fri 
ingen ku nå os der
og verden var vild & åben
alting ku ske
vi lærte at klare os selv 
det gik sgu alligevel

Her er vi på onkels cykel 
se, mit hoved er bundet ind
jeg faldt ned fra kastanjetræet
omme i gården
har stadig arret på min kind 

Der var masser små butikker
gaden var vores paradis 
kun en skummel børnelokker
ku fryse vores blod til is 

Men når vi fløj ned ad gaden 
så var vi fri 
ingen ku nå os der
og verden var vild & åben
alting ku ske
vi lærte at klare os selv 
det gik sgu alligevel

Der var ingen frygt,
der ku holde os nede dengang
og alle sår man fik på vejen 
dem tog man bare som de kom ...

Men idag er byen stille
pakket ind i sund fornuft 
Alt der ku gøre ondt det har vi fjernet fra verden
og det er umuligt at få luft

Børnene kigger ud i verden 
lukket inde dagen lang
vil de nogensinde mærke
den frihed som vi havde dengang?

For når vi fløj ned ad gaden 
så var vi fri 
ingen ku nå os der
og verden var vild & åben
alting ku ske
vi lærte at klare os selv 
det gik sgu alligevel ...