 |
 |
|
| Afsendt: | 09-10-2005 15:30:41 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Om princippet "gratis" |
| Tekst: | Hej Ole. Spændende indlæg. Du udtrykker ganske præcist nogen følelser, som du sikkert deler med mange herinde - bl.a. Ebbe. Tilgiv mig, hvis du finder mine reaktioner lige så præcise: Det er trist for os, at publikum er blevet så grådige, at de "ønsker hele verden som sin pladesamling!" Pas nu på, du ikke bliver for grådig - det giver altid bagslag. Det siger jeg som en gammel mand, der selv har prøvet det - på nogen andre områder ganske vist, men det er sandt. Umiddelbart lyder dette, at ønske hele verden som sin pladesamling, jo som om der er et stort økonomisk potentiale for musikbranchen - idet man jo må gå ud fra, at mange andre fildelere tænker som du. Men, men, men ... naturlovene her på jord dikterer, at de ting alle kan få taber sin værdi fuldstændig, og til sidst er der ingen, der ønsker dem mere. Det er formentlig det, der får dig til at sige, at du ingen "ejerfornemmelser" har over Coldplays album fra iTunes. Siger du i virkeligheden, at du alligevel ikke er interesseret i online-salg ... ? Er online-salg ikke den fede ide alligevel? Vil du i virkeligheden slet ikke have "hele verden som din pladesamling" alligevel? Er det en helt anden vej, musikbranchen skal gå - med varer, som kun de "udvalgte" kan få imod betaling? (Grov overbetaling, naturligvis ;-)) Og i givet fald hvordan? "At købe plader idag føles nærmest som en slags velgørenhed: "Nu har jeg givet 100 kr. til "Red Barnet". Hvilken kunstner skal jeg nu støtte økonomisk ved at købe deres plade, hvem er mest trængende?" Sådan skal det da ikke føles at købe musik?" Nej - jeg er helt enig. Men det er jo det tanke-miljø, ulovlig fildeling har skabt. Det er i et bredt perspektiv det, jeg mener med, at gratis-brugerne skyder sig i foden. Endnu bredere: Vi ved alle, at vi ikke opnår noget her i verden uden at betale en pris for det. Det gælder alle områder - kærlighed, venskaber, børn - og også forbrugsvarer som fx. musik. I det personlige liv giver vi os selv - på forbrugsområdet giver vi penge, som vi har optjent vha. vores arbejdskraft. Ordet "Gratis" er en djævelens fælde, opfundet af detail-handelen for at snyde flere penge op af folks lommer på anden vis. Amerikanerne siger: "There is no such thing as a free lunch" - det er så sandt så sandt. Det gælder i alle områder af livet. Så hvad gør vi? Musikerne må fortsætte med at lave musik så godt de kan. IT-branchen og musikbranchen må skabe varer, som de "udvalgte" vil betale for - og kan have "ejerskabs-fornemmelser" over. Og fildelerne må holde op med at være gratister. Dette er vejen frem for dem. På den måde kan de igen få glæden ved musikken tilbage ... piratkopiering bør ikke være en option. Lige så vel som "gratis" ikke er det. Klaus K. |