FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:06-01-2005 23:25:10
Afsender:Benjamin
Email:nej@nej.dk
Emne:Jeg tror nu
Tekst:Jeg tror nu jeg ville brokke mig, hvis jeg fik en bøde på 1,2 mil for at gå over gå over for rødt når gaden var tom, også selvom at loven muligjorde det.

Mht. kassettebåndene var jeg ikke ude på at lave en sammenligning. Det er faktisk den situation man står i, når man gerne vil udveksle musik. Så altså: forventer du, at folk vælger kassettebåndet frem for cd'en? eller forventer du, at folk skal lade være med at bytte musik i det hele taget?

Jeg er enig med dig i, at der er alt for mange myter om musikbranchen, hvilket er med til at gøre debatten træg. Jeg er også enig med dig I, at alt for mange folk tænker på sig selv før de tænker på andre, og det kommer nogle gange til at præge deres argumentation. MEN det gælder altså begge veje...tænk over det;-)

Og nej, begrundelsen for, at fildeling er naturligt er ikke, at jeg selv gør det. Det ville være et lidt dårligt argument right? Folk på min alder har brugt kassettebånd hele deres liv. De er blevet brugt til at bytte musik med vennerne. Med tiden er båndene og båndoptagerne blevet bedre og i løbet af 90'erne, blev de ligesom alt mulig andet udskiftet med et tidsvarende format, nemlig mp3'en. Det er så her midt i den proces, at branchen går i panik. Måske er det rigtigt at branchens modvilje imod digitaliseringen har kostet os mange penge, men det er nu lidt svært at forstå som forbruger, hvorfor fa'en det ligepludselig skal være forbudt at gøre det samme man har gjort hele sit liv. Særligt når man tænker på den arrogance og kynisme, branchen har udvist.

Men Klaus, selv hvis jeg delte din opfattelse af fildeling, har jeg virkelig svært ved at se, hvordan du kan bakke op om APG. Du kender jo til teknologien og ved at dens styrke er mængden af folk som deler - ikke individerne i sig selv. Hvordan kan du acceptere at man piller enkelte personer ud og giver dem et erstatningskrav, som vil sætte dem i dyb gæld resten af deres liv (eller i hvert fald give dem store økonomiske problemer? Nogle af dem er enda børn! Prøv at sæt dig i deres sted, ligesom du forventer at folk skal forstå dig. Hvem er "forbryderne" her?