 |
 |
|
| Afsendt: | 24-05-2005 02:07:57 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Jeg ved sgu snart ikke ... |
| Tekst: | Det er faktisk sjældent de kreative har nogen glæde af offentlig støtte. Det er mere hele "fedtlaget", der har glæde af det - alle dem, der står udenom de kreative - de såkaldte smagsdommere fx. - alle udvalgene, kulturmagistrene, formidlerne og hele bureaukratiet. De udgør efterhånden en hel industri af vellønnede og (naturligvis) højtlønnede personer, der rejser jorden rundt på det offentliges regning - for at "forvalte" støtten til "kunsten". Jeg bryder mig heller ikke om ordet "støtte" - vi vil sgu helst undvære støtte. Vi vil bare gerne have en bane at spille på, hvor reglerne er rimelige, så skal vi nok klare os selv. Det giver selvtillid at klare sig selv, og det kræver stor selvtillid at være kreativ. Jeg havde langt hellere set, at staten lempede alle de besværligheder kreative folk er underlagt. Høj moms på vores ydelser - høj skat og et uforstående skattevæsen, som ikke kan forestille sig, at man kan arbejde 12-14 timer i døgnet. Staten kunne fx. også give os vores forhandlingsret overfor bibliotekerne tilbage - lige nu er vi via lovgivning tvunget til at aflevere alle indspilninger til bibliotekerne - og vi får kun peanuts ud af den massive mængde af musikudlån, der efterhånden udgår derfra ... Måske kunne man endda også forestille sig, at staten stod bag en kampagne for at få folk til at give de kreative, det de bør have - en holdningskampagne imod fildeling og gratis-brug af musik. Det ville være herligt. Jeg tror Brian Mikkelsen mener det godt nok - han er personligt engageret i de kreatives vilkår, og det er lykkedes ham at at vride ganske mange penge fra statskassen over i kulturkasserne. Jeg er bare ikke sikker på, at det giver mere kunst - men det giver temmelig meget mere kunst-forvaltning ... det er sikkert. Klaus K. PS: Der er en glimrende artikel i Pol idag, som omhandler hele dette emne, skrevet af Jan Balling, formand for billedkunstnernes fagforening. Han skriver bl.a: "Vi er vidne til en bureaukratisering og "djøf-isering" af kunstlivet - på bekostning af en dynamisk og udadvendt kulturpolitik, som ret beset ikke behøver den store manual" Nemlig. Kunst og kultur kommer af sig selv - hvis altså blot de kreative har ordentlige vilkår. Det har musikerne ikke lige for tiden ... |