 |
 |
|
| Afsendt: | 29-04-2005 08:13:03 |
| Afsender: | ebbe hansen |
| Email: | ebbe@amara.dk |
| Emne: | opsummering |
| Tekst: | Tjah, så sidder jeg her en sen aftentime og forsøger at skaffe mig et overblik. Klaus er lige kommer med det forventelige (sådan er det jo oftest når spørgsmålene bliver konkrete) intetsigende svar fra kulturministeriet. Når det gælder danske teenagere og tilfældigt udvalgte kazaa-brugere kan den danske lovgivning sagtens klappe til og burre nogen inde eller kræve astronomiske erstatninger. Som om det var formålet og ikke blot et middel. Men når vi så bare kommer lidt tættere på problemets kerne (i rusland gælder ophavsret tilsyneladende kun på fastmedier! ;-(), så stikker den samlede politiske og juridiske skare halen mellem benene. Forståligt! I mine øjne mangler de forståelse for det muliges kunst, folks almindelige udnyttelse af teknologien og konsekvenserne af forbud der ikke kan overholdes, bare sammenlign kulturministeriets tegneserie-vejledning om kopiering etc. med piratgruppens udgave af samme. Det officielle Danmark lider af udpræget berøringsangst overfor de problemer, både kunstnere og brugere står med. Det er nemt at lave stramme regler, men når de ikke kan realiseres er de værre end ingenting. Tænk sig, man kræver en afgift op på blankmedier for bl.a. at kompensere kunstnerne (jf toldskat.dk) for brud på en lov, ingen(!!) kan finde ud af at overholde. Når det officielle Danmark fastholder denne (i det mindste i mine øjne) fuldstændig urealistiske og visionsløse lovgivning, så er resultatet ikke kun at der skabes grobund for organisationer som antipiratgruppen. Nej langt værre er det at udviklingen i distributionsformerne ikke bliver afspejlet i en tilsvarende udvikling i forretningsmodellerne. Selv kloge og fornuftige musikere som dig, Klaus bliver fastholdt i den overbevisning at det "blot" er et spørgsmål om at få folk til at betale for det de bruger og at det hele kan klares med lidt god gammeldags moral. I stedet for at sætte visioner på kunstner-kunde forholdet i tiden der kommer. Selvfølgelig er det noget snavs at kunderne ikke længere går efter at opbygge en stor og nidkært vogtet musiksamling, men i stedet vælger at tømme og fylde mp3tingen hver morgen. Eller hvordan det nu er det hænger sammen. Det er osse noget skidt når det at passe på kunstnernes rettigheder ikke længere er så let, som det var i gamle dage. Det er blevet så besværligt at overholde loven (kan du låne en cd til en ven uden risiko fior kopiering? Jeg har da udpræget en god forståelse for at musikerne er hårdt ramt af den udvikling der er sket siden napster vendte op og ned på hvordan musik distribueres. Men at forestille sig at udviklingen kan vendes, så en væsentlig del af den musik der i dag distribueres ad dunkle veje (overnet, kazaa, bittorrent, hjemmebrænding) vender tilbage til musikhandel som den så ud indtil starten af det her årti, det et naivt og farligt! Det vil vel nok være dejligt hvis folk bare holder op med at bruge illegalt kopieret musik og begynder at købe musikken igen. Især hvis det samtidig resulterer i at kunderne også begynder at vogte nidkært over om der sker illegal kopiering ("Jane må jeg se i din taske? Hvad er det for noget der ligger der under posen med det grønne stads? Er det ikke en hjemmebrændt CD? Og hvorfor står der Madonnas bedste på den? Er det naboens nye CD du har kopieret?") Eller DDR værre. En tilbagevenden til situationen fra slut'90erne vil give muligheder til både etablerede og nye kunstnere. En ny start for verdens musikliv. Men desværre er folk begyndt at bruge musik på en ny måde og har fået en lang række nye muligheder. Musikken bliver ikke på samme måde som tidligere indlemmet i en samling, den indgår snarere som en del at et temporært repetoire. Og dette ændrede brugsmønster afspejler sig i måden at skaffe sig musik på, køb på cd er ikke særlig velegnet til at holde repetoiret ved lige, heller ikke selv om de økonomiske ressourcer er tilstede. Køb af download har måske en lidt bedre chance, men ikke meget. Elementerne i repetoiret skiftes tit, og hvis det skal vedligeholdes ved køb af enkeltnumre, så bliver opgaven tidkrævende og tung. Samtidig er priserne på musik til download så høje at 90% af de udbudte numre vil kunne købes billigere på cd!!!! Jeg har selvfølgelig ingen anelse om hvor vi havner henne, men som jeg ser musikforbruget i dag er der en væsentlig - og stadig stigende - del af forbruget der kun med ekstra besvær kan opfyldes ad legale kanaler. En ting er at betale for sit forbrug, men hvis det ligefrem skal være mere besværligt og medføre forpligtelser til at passe på anders ejendom, så vil den nemme måde ubetinget vinde frem - uanset ulovligheder. Og som jeg læser billedet i dag er vi, forståeligt set i lyset af de produkter der ikke udbydes i dag, stærkt på vej mod en situation hvor det at der ikke betales for musik! Det eneste jeg er helt sikker på er, at hvis man lægger alle sine forhåbninger i den kurv der hedder "de ka da bare la vær", så bliver svaret "hun ku da bare ku la vær" (citat fra charlatan, vidstnok fra det dejlige album der hedder "glimt fra verners verden") Og mens vi alle bliver vænnet til et liv uden at betale for musik klynger musikerne sig til en drøm om utopia. |