 |
 |
|
| Afsendt: | 18-12-2004 16:26:01 |
| Afsender: | Klaus K |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Copyright-stormere vil kvæle musikken |
| Tekst: | Jamen - jeg havde sådan set ikke nogen forventninger, om at du ville forstå dette, for musik-publishing *er* et svært emne, som - bemærk dette: Intet har med pladebranchen ar gøre. This Land er *ikke* i public domain. Hvis den havde været i public domain, hvorfor tror du så jibjab og eff er gået med til et forlig, hvor de skal betale 20% af sangens indtjening. Hvorfor kørte de ikke deres sag? Det kan jeg fortælle dig: Det har de gjort, fordi de har vurderet, at der var risiko for, at de ikke ville vinde sagen. Formentlig klogt nok af dem. Du skriver: "At JibJab donerer 20% af indtjeningen til en Guthrie-fond (ikke Ludlow) siger intet om den juridiske status af This Land, men derimod at folkene bag JibJab har en højere moral end mange andre." Og jeg siger: Det er dog utrolig naivt. Jeg har svært ved at tro, at du virkelig mener dette. Skulle folkene bag jibjab være bedre mennesker end alle mulige andre - inkl. dig selv? Er det en religiøs sekt? Hvis det er muligt for dig at glemme din egen (og eff's og alle de andre copyright-stormeres) holdning til copyright, som en hæslig ting, der forhindrer Jer i at gøre hvad I vil med copyrighted musik på nettet - bare et øjeblik - træk vejret dybt, og se om du kan forstå sangskriverens side af sagen: At skrive en sang giver ingen penge. En sangskriver skal ligesom andre mennesker bruge penge til husleje. Hvordan får han penge? Det gør han fx. ved at sælge en del af sine rettigheder til en publisher, som skal arbejde for sangene og forsøge at få dem til at generere så mange indtægter som muligt. For dette får sangskriveren et solidt forskud, som han kan leve af i nogle måneder (eller år) frem - og samtidig deler han og publisheren de indtægter, som sangen giver. Men hvorfor skal copyrighten på sange vare ud over komponistens død, vil du spørge. Fordi: Ellers kan man ikke få en publisher til at investere i sangskriverens værker. Publisheren skal have en fair andel at sit arbejde - hvis ikke han får det vil han ikke investere, og dermed bliver der ikke skrevet flere gode sange i verden. Så enkelt er det. (Og tro mig: Det er *ikke* stor business at lave sange - især ikke på lokale sprog.) Derfor er det dræbende for både publisheren og sangskriveren, når alle copyright-stormerne kommer væltende med det erklærede mål at få sangskrivernes copyright begrænset. Det vil automatisk betyde, at flere publisherne vil trække sig - og flere dygtige sangskrivere vil være nødt til at beskæftige sig med noget andet end sangskrivning. Man kan sige, at hvis det er dit og eff's mål at begrænse fremtidig sangskrivning, så er I på rette spor. Man kan allerede se effekterne af Jeres "arbejde": Der bliver skrevet færre nye sange - i højere og højere grad består alt der udkommer af opsamlinger & remakes af gamle, i forvejen kendte sange. Det ser man også i DK. Med denne baggrund - tilbage til sagen: Ludlow gør i denne sag *præcis* hvad en publisher skal gøre for sit katalog. Eller en hvilken som helst virksomhed ville gøre, hvis deres varer blev stjålet - fysiske eller ikke-fysiske. En sag om stjålen copyright starter stort set altid med, det du kalder "et trusselsbrev" - comon. Blive voksen - det er normal praksis: "Cease and desist" - stop udnyttelsen = ophør med at bruge den stjålne sang. Og den ender altid enten med forlig eller en dom, der forliger parterne. Ligesom i denne sag. At dømme ud fra forligets resultat er This Land ikke i public domain - og du bør ikke tage den ene sides mening for gode varer alene. Eff er en politisk organisation ligesom globale rødder (dem er du måske medlem af?) - de har et mål. Målet er at begrænse copyrighten. Deres udtalelser er farvede af dette. Ludlow er på sin side en rutineret publisher der ved, hvad de gør - vær sikker på, at de kender deres rettigheder udmærket. Se en mindre tendentiøs version af sagen: http://www.out-law.com/php/page.php?page_id=musicpublishersett1093518407&area=news Se også en tidligere sag med Ludlow, hvor Robbie Williams havde hugget 2 linier fra deres Guthrie-katalog: http://www.canoe.ca/AllPop-WilliamsRobbie/001002_case-can.html http://www.iprights.com/ipresources/casewatchview.asp?CaseID=43 Jeg håber - men jeg har ingen forventning om - at have bidraget med lidt baggrundsinformation om dette emne, sådan at dit had til alt det du kalder "musikbranchen" under ét kunne dæmpes en smule. Det er som du ved ikke mit mål at begrænse musikkens udbredelse på internettet - mit mål er at der betales for musikken, når den bruges. Det er en lang og sej kamp, som går ud på at få folk som dig til at forstå, at musik koster penge at producere - og at sangskrivere skal have en gulerod for at skrive de sange folk skal lytte til. Klaus K. PS: USA indførte i 1976 copyright på 75 år efter ophavsmandens død. |