|
Afsendt: | 24-05-2004 13:42:34 |
Afsender: | Klaus K |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Når fåreflokken går i selvsving - mææh |
Tekst: | Jeg synes det er overordentlig grinagtigt at følge de såkaldte film- og musik-elskeres (læs: Hobby-piraters) forsøg på at nedgøre de forskellige indholdsbranchers forsøg på at forsvare sig imod den meget omfattende piratkopiering, der finder sted overalt i vores del af verden. Der er tale om en fåreflok - uden hyrde, og som regel også uden navne dvs. anonymt - som med stor sikkerhed bræger: Mææh ... hver gang de hører eller ser antipiratgruppens navn nævnt. Det ville efter min opfattelse være en skandale, hvis ikke det lykkes at få dømt de omtalte pirater nogen meget strenge fængselsstraffe pga. af en teknisk fejl fra antipiratgruppens side. Vi taler om folk, der har piratkopieret 875.000 CD'er med stjålen software, som er videresolgt. Det er nærliggende at sammenligne anti-piraternes kamp imod piraterne med en krig. Men hvorfor så ikke indtage samme holdning til pirat-krigen? Lad være med at deltage i den ... lad være med at piratkopiere. Så går det hele af sig selv. Det er jo egentlig ganske enkelt. Dybest set findes der jo næppe noget mere udviklende for sjælen end at undvære det, man ikke er klar til at betale prisen for. Klaus K. |