|
Afsendt: | 05-11-2004 02:36:18 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Endnu, ja ... |
Tekst: | Hej Brian - jeg forstår dig, men det er nu ikke rigtigt, at man skal være kunde hos TDC for at købe musik der: http://musik.tdconline.dk/ Hvis du starter butikken, og trykker "log-in" fremkommer linket: "hvis du ikke er tdc-kunde så login her". Jeg er ikke selv tdc-kunde, og har købt ca. 20 gange på siden. Til gengæld er det rigtigt, at man kun kan købe med betalingskort. Jeg ved ikke hvorfor, de ikke forsøger sig med mobil-betaling, men det virker som om TDC ikke er så interesserede i musik-shoppen - de reklamerer heller ikke for den. TDC tjener formentlig en del mere på at sælge bredbånd til kunderne ... som så kan tage musikken gratis i stedet :-( Mht. salg af enkeltsange: Vi har ganske godt overblik over al økonomi i produktion og salg af musik, fordi vi gør det selv. Det er svært at få et album til at give overskud, hvis folk kun køber en sang - produktionen af de 11 andre sange på albummet skal jo også betales. Men nu har vi selv indgået aftale med Phonofile om at sælge vores sange enkeltvis. De har lovet os, at det kommer op i slutningen af maj - hvilket formentlig (med de sædvanlige forsinkelser, når man skal starte noget nyt op som dette) betyder, at det er klart efter sommerferien. Så må vi se, hvordan det går ... Mht. til basspil: Jeg kan ikke råde dig til at gå ind i musikbranchen lige for tiden - musikbranchen er stadig ved at skille sig af med sin folkjeg plejer at sige til de unge talenter, at de skal prøve at finde en branche, der en dag vil kunne give en indtægt de kan leve af ... omvendt: Hvis du er et talent, og du er arbejdsom & stædig, så kan det da være, du kan klare dig. Succes'en kommer til de stædige en dag ... Mht. til min egen & DmD's karriere: Vi har overvejet at stoppe mange gange kan du tro - sidste gang i år 2000: http://dansermeddrenge.dk/historie/historie2.htm - men lige nu er situationen den, at vi har et stort og dedikeret publikum, som kommer til vores koncerter, og gir os fuld opbakning. Så længe de er der, fortsætter vi ... men trangen til at lave nye sange er ikke altid så stor, som den har været. Publikum vil helst høre vores gamle hits, så man skal sparke sig selv over til klaveret & tvinge sig selv til at lave nye sange ... Held & lykke med dine ting - inkl. basspillet :-) Højt humør Klaus K. |