|
Afsendt: | 19-02-2004 03:09:39 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Generationer |
Tekst: | "Godt Klaus, jeg trækker min påstand om at allofmp3 er et lovligt alternativ tilbage, tak for informationerne!" Selv tak, du :-) Jeg synes jeg kan mærke en større åbenhed i dette indlæg, som er ganske behagelig at mærke (i forhold til flere af dine tidligere indlæg). "Så i virkeligheden er jeg i forhold til gennemsnitssurferen under 40 år laveste fællesnævner hvad angår den måde folk idag vælger på på nettet, og mht. den viden folk har om hvad der er muligt og ikke muligt - også når det handler om at blive opdaget når de deler filer. Men trods denne magelighed er folk de samme, hverken dårligere eller bedre mennesker." Næh - og heller ikke så forskellige, når det kommer til det inderste sjæleliv. Men Eskild - livet skal jo være sjovt! Det skal ikke være mageligt - det er en fælde, tror jeg. Vi er dovne nok i forvejen - computeren behøver ikke at gøre det værre. Jeg ser masser af folk på din alder (og yngre) som er alt for tykke, fordi de sidder og spiller spil hele tiden. PC- og spil-nørder er ved at blive et fedme-proletariat, som snart skal social-hjælpes og afvænnes fra spillene - og på slankekur :-) Jeg siger som vores kære dronning: Kontakt mellem mennesker via computere kan IKKE erstatte kontakt mellem mennesker, der sidder overfor hinanden. "De gider bare ikke betale for noget de ved kunne have været lavet bedre og så endda til færre penge, for mp3 er jo åbent, og udgiften til udvikling af kopibeskyttelse er sparet." Den overdrevne spare-iver er tvillingebror til den overdrevne grådighed. Visheden om, at noget kunne være bedre (fx. ved at være billigere) er noget man ofte finder i min generation - bedrevidenheden - den er en hæmsko for ny inspiration. Nogen gange bliver det en lettelse at slippe sin sparsommelighed - fyr den af, Eskild! Det gør noget godt ved mennesker at give slip på sig selv engang imellem ... "Det er altsammen påstande, og jeg vil endda tilføje den påstand at jeg, da jeg ser tingene fra laveste sofarække og har en anden alder en dig, har en lille smule mere forståelse for hvordan nettets mennesker tænker." Det tror jeg også - men jeg har jo selv været der, så jeg kender udmærket mekanismen og argumenterne. Før computeren var opfundet, dog - men i 70'erne var tiden lissom nu. Alt skulle være grimt - og resten var forbudt. Ikke forbudt af politikerne, men af folk selv. Ingen måtte være for glade - alle skulle helst vise, hvor dårligt de havde det - for så havde man alle argumenter på hånden for at kunne være rigtig egoistisk - man havde et alibi for at nøjes med at tænke på sig selv. Jeg husker fx. hvordan vi lavede billetsnyd i toge og busser - og havde politisk korrekte argumenter, som retfærdiggjorde det. Rent vrøvl, selvfølgelig - men jeg husker det. Jeg husker også, at vi var nogen stykker, der engang "plankede" en fest (sådan hed det i 70-erne) - værten som var ældre end os ville gerne være flink, så han sagde "Kom indenfor og tag en sjus" (sådan hed det også dengang) - opmuntret af succes'en hældte jeg grådigt et helt ølglas op med whisky, hvorefter værten blev oprigtig sur, da han opdagede det - jeg havde jo næsten taget hele flasken - og smed os ud igen. Det var vist første gang i mit liv, jeg blev konfronteret med én, der blev personligt ramt, fordi jeg havde taget noget fra ham - mere end han havde tænkt sig. Det gjorde et dybt indtryk på mig den aften for 35 år siden ... Som du ser Eskild: Tiden var en anden, men følelserne er altid de samme. Jeg føler undertiden, at jeg nu betaler prisen fra dengang - nu er det min generation, der bliver taget fra ... selv om du måske ikke kan se det ud fra mit synspunkt. Og dog - du skrev jo: "Jeg kan sagtens se hvordan det hele ser ud for dig, og hvor håbløst alting kan virke. Men det er fordi du ikke forstår hvordan vi der er vokset op med en computer i bagperronen tænker (ihvertfald indenfor dette område. Du ved garanteret mere om hvorfor et spædbarn laver på et givet tidspunkt end jeg gør :) ) - alle fra 0 til 35." Det med spædbørnene har jeg allerede glemt ;-) mine børn er idag 12 og 8 år. Alle de hårde ting ved at være småbørnsforælder, glemmer man hurtigt - man husker kun de gode oplevelser. Det er en fantastisk egenskab, alle mennesker har ... Nå - jeg vrøvler vist. Nu skal der soves. Her er et par links til dig - soft synth plugins: http://www.emagic.de/support/osx/plugins.php?lang=EN Musikernes synsvikel: http://www.pro-music.org/freemusic/popfreemusic.htm Klaus K. |