|
Afsendt: | 16-02-2004 00:25:08 |
Afsender: | Eskild Torbensen |
Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
Emne: | Hvor skiller vandene? |
Tekst: | "Uanset om en kunstner er maler eller musiker, så vil han gerne have penge for sit arbejde, hvis han er professionel - det ligger i ordet. Det gælder både for Michala Petri, Sussi og Leo og DmD ;-)" Det er klart. Men Sussi og Leo feks. er ikke uddannet indenfor deres fag. De har bare ramt et eller andet dybere i en masse mennesker - jeg er så bizart konstrueret at jeg ikke har fundet det i mig selv, men finder dem da ganske underholdende - og er derfor så heldige at kunne leve af det. Men går jeg nu ud og laver et verdenshit imorgen, og derefter ryger ud i glemslens mørke. Giver det mig så pludselig ret til at kalde mig selv en stakkels arbejdsløs musiker? Det ved jeg ikke om det gør, men jeg vil føle mig som nøjagtig den samme rent statusmæssigt som hvis jeg IKKE havde lavet det verdenshit, og derfor kan jeg, synes jeg ihvertfald, også så nu kalde mig en arbejdsløs musiker, selvom det er mange år siden jeg har tjent noget ved at lave musik. Det skal iøvrigt ikke afholde mig fra at lave det, hvadenten jeg får mit verdenshit eller ej. Elsker man musikken og brænder man for den, så bliver man også ved, uanset hvad. Og så er det da selvfølgelig rart om nogen ligefrem vil betale én for den! Men jeg er godt klar over med mig selv at hvis det skal ske er det ikke nok bare at tænke som man altid har gjort, på at en skive koster sådan og sådan, og et album er et album, en single en single, og dermed basta. De folk der potentielt ville kunne tænkes at købe min musik er jeg også nødt til at lytte til. Hvordan vil i gerne kunne købe min vare? Har I lyst til at den skal koste sådan og sådan hvis jeg så til gengæld også lejer mig ind i et superstudie i 2 mdr., eller kan I overhovedet høre nogen forskel? For mig betyder det nemlig ikke noget om der er blevet brugt en rumklang til en meget høj pris eller en softwarerumklang - det ødelægger altså ikke min musik, for forskellen er så utroligt lille. Var jeg nødt til at bruge en banjo istedet for en elguitar, hvis jeg var guitarist, var jeg nok begyndt at synes det var at måtte stramme den, men det er jo slet ikke forskelle i den størrelsesorden vi taler om. "Og ingen skaber noget, hvis ikke de kan brødføde sig og betale rudekuverter. Her er der ingen som helst grund til at skelne mellem dem, med mindre man har brug for en dårlig undskyldning for ikke at betale. Intet kommer af intet og samfundet kan ikke lukrere på en eller anden romantisk forventning om utæmmelig skabertrang. " Nu er vi vist ovre i noget helt tredje. Det er vist en anden tråd af en anden mand du refererer til når du taler om undskyldninger for ikke at betale. Jeg vil gerne understrege at jeg taler om kunder og købmænd, ikke mig kontra dig. Den utæmmelige skabertrang tror jeg dog iøvrigt altid vil trives uanset om folk får penge for skabelsen eller ej. Den kan du ikke dræbe uanset hvor lidt branchen så graver sin egen grav. Der vil måske bare ikke være en pladebranche som vi kender den så, men der vil altid være musikere som har lyst til at blive hørt, og som, hvadenten de får penge for det eller ej, ville have det dårligt hvis IKKE de blev hørt, for glæden ved at dele sit værk med andre er nu engang det vigtigste hvis man er kunstner. Og så er det hipsomhap om man er professionel eller amatør. En professionel holder (forhåbentlig) vel ikke op med at tænke over glæden ved at blive hørt, blot fordi hans vare ikke sælger mere. Hvis han startede som musiker for spilleglædens skyld vil han også blive ved at spille, medmindre selvfølgelig at det ligefrem giver store minustal på tegnebogen, men hans kunst behøves ikke at koste ham noget - medmindre han insisterer på at satse på at leve af den. Så er der en langt større risiko ved det. "Og nej - du kan absolut ikke klare dig med software i stedet for hardware. Ligesom der forskel på et Steinwayflygel og et el-klaver, så er der forskel " Ja, der er sandelig forskel. Men som i eksemplet med banjoen og guitaren er forskellen bare så mange gange mindre når vil taler soft- contrahardwaresynths og effekter, at man skal have meget sarte smagsløg både som kunde og musiker før det betyder noget. |