|
Afsendt: | 02-05-2004 23:17:47 |
Afsender: | ebbe hansen |
Email: | kirkii@bog.dk |
Emne: | lidt naivitet skader vel ikke |
Tekst: | Men ligefrem at tro på at domstolene for alvor kan hjælpe jer, det rækker min fantasi ikke til. Vi har en situation hvor lovgivningen forbyder dig at konvertere en kopibeskyttet cd-lignende skive til mp3-filer - og hvor du dårligt kan købe et køleskab uden indbygget mp3spiller. Vi har en situation hvor utrolige mængder af blanke cd'er hvert år hentes udenfor landets grænser, hvadenten de er til min mors 70-års føsdasbilleder eller hjemmebrænding af jeres seneste cd. "Bare" fordi vi lever i en verden der er større end lille Danmark. Og fordi pengene søger gode og billige produkter. Jeg kan ikke se hoved og hale i, hvordan vi nogensinde kan komme til bunds i sagerne. Der er simpelthen for mange! Og så har vi endda ikke set andet end toppen af isbjerget mht. hvad fildelingsteknik og internetkan udrette. Når lydkvaliteten og hastighed bliver så god, at du kan ringe til din hjemmestereo og spille din egen musiksamling. Når musikdelingstjenester begynder at benytte sig af krypterede tunneller. Når kunstnernes ophavsrettigheder skal holdes op mod privatlivets fred. Håber ikke at i lægger alle æggene i den samme hat. Domstolene har gode chancer for at hjælpe jer mod den teknologiske udvikling. Odds er måske en anelse bedre end de var for de arbejdsløse franske vævere der smed træsko (sabots) i de første automatiske væve, men ikke meget. Men det værste er næsten hvis det skulle lykkes for jer:-( Så er det mafiaen og dem med rygmærkerne der virkelig får en ny industri at starte op på. Og til den tid bliver vi til at kigge efter vandmærker for at skelne skæg fra snot. |