FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:01-03-2004 01:25:22
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er ikke så svært ...
Tekst:
"5 % er rigtig meget når man tager i betragtning hvad folk egentlig skal igennem for at købe en skive. De skal ind i en butik som KUN handler med Dmd-musik, så 5 % er rigtig godt skuldret."

Det er jo ikke så svært. Klik på linket DmD-shop foroven. Du er nu 5 klik og 30 sekunder fra at have gennemført dit køb. Og der er 24 timer til din CD dumper ind af brevsprækken. Prøv selv. Det er nemmere end du tror ... :-)

"Jeg troede egentlig heller ikke så mange købte cd´er til en koncert, men det er jo rart når man engang imellem her på forummet møder konkrete fakta som overrasker positivt"

Det er en uomtvistelig kendsgerning, at alle mennesker har meget lettere ved at komme til lommerne, når de ikke sidder ved deres computer. Når de er ude i den fysiske verden er de meget nemmere at have med folk at gøre - man kan tale pænt med dem, osv. - det er som Ole bemærker, ikke løgn, hvad dronningen sagde i sin nytårstale.

Mht. til musik.tdconline.dk - du skulle nu alligevel have forsøgt. De har så vidt jeg kan se de fleste kunstnere - i hvert fald alle dem, der er kendte. Men ikke alle deres albums. Man kan søge på al musik helt enkelt. De mangler jo altså DmD, men vi kommer der også - jeg synes ikke det er svært. Jeg synes det er nemt. Og jeg er endda ikke tdc-kunde - tdc-kunder kan bruge et slags flate-rate system, som det du efterspørger.

Det eneste jeg ikke bryder mig om ved musik.tdconline.dk er, at de ikke markedsfører siden. Den burde have sit eget domænenavn - og de burde angive det domænenavn i deres TV-reklamer - ellers må de da være totalt spildte.

Jeg kan ikke forstå denne linie: "Selvom man gerne vil betale for musik, kan jeg ikke se hvorfor man skal afkræves et bevis herfor."

Et bevis? Hvad mener du? Man skal sgu da købe ... det er rigeligt bevis.

Og videre: "Jeg forstår ikke hvad det er for et tab pladebranchen vil lide ved ikke at vente på at alle fildere holder op med at fildele før branchen søsætter fornuftige musikportaler. Start processen, og se hvad der sker. Der kan jo kun komme profit ud af det, også selvom der skulle være meget få der tilslutter sig - hvad jeg ikke tror er tilfældet."

Der er 2 grunde til at dette ikke er sket allerede nu:

1. Kazaa og de andre gør det svært at tjene - (husk der skal investeres tonsvis af penge og energi på at få en sådan betalingsportal op og køre). Du kan jo selv se din egen modvilje imod tdconline. Al din modvilje skyldes muligheden for fildeling. Fildelerne skal åbenbart ryges ud, inden der kan tjenes noget for alvor. Og, Eskild - spørg dig selv: Hvorfor havde du ikke de samme betænkeligheder, før du downloadede Kazaa? SÅ farlig kan Windows Media Player vel ikke være? ;-)

2. Det er ikke pladebranchen, der skal søsætte eller drive sådanne portaler. Det er netop portaler som tdc, apple og andre. Det er butiks-kæder, der skal gøre det. Pladebranchen har aldrig ejet deres egne butikker - de har ingen erfaring i at sælge detail. De har kun forstand på hits.

Jeg skriver dette for at få dig til at forstå, at branchen VIL gerne. Det er dig, Eskild - der skal se og komme i omdrejninger ... :-)

Klaus K.