FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:24-10-2003 11:05:34
Afsender:Klaus K.
Email:kk@ansermeddrenge.dk
Emne:Hold da helt op ...
Tekst:
Hold da helt op, hvor er det svært, hvad?

Hvis du har betalt licens har du betalt for privat brug (lytning) af radioen. Dvs. i dit hjem, på din medbragte transistor, i din bil, hvor som helst - men KUN dig privat, og evt. venner & familie. Det er en privat licens.

Du har ikke betalt for at sprede den ud til alle dine medarbejdere - eller til alle i den gade du bor. For så er det en anden (højere) licens, der skal betales.

Når affaldsfirmaet stiller musik til rådighed for samtlige medarbejdere, kan de ikke bruge direktørens private licens. Og når taxavognmanden stiller musik til rådighed for chaufførene & kunderne, kan han heller ikke bruge sin private licens.

Hvis du har Windows XP derhjemme har du betalt en licens for det - hvis din arbejdsgiver herefter forsyner dig og de øvrige medarbejdere med samme program på dit arbejde - ja, så skal virksomheden betale for det.

Ville du så gå til chefen og sige: Hvorfor pokker skal vi betale én gang til?

Nej, vel ...

KK.