 |
 |
|
| Afsendt: | 10-12-2003 06:23:22 |
| Afsender: | Eskild Torbensen |
| Email: | eskild_torbensen@yahoo.dk |
| Emne: | Følg med tiden |
| Tekst: | Hej alle som læser her Jeg er selv musiker, men tjener ikke penge på det. Derfor er det muligt nogen ville sige at da jeg ikke er professionel tænker jeg anderledes, og har ikke samme forståelse for tingene som de der tjener penge på det. Om min holdning vil ændre sig hvis jeg skulle gå hen og tjene penge på min musik vil jeg lade stå hen i det uvisse, men lige nu vil jeg gerne dele mit syn på hele kopieringsdebatten med de der måtte være interesserede: Musikbranchen er en industri som alle andre, og derfor er der hverken noget mærkeligt eller ondt i at man over de sidste 20 år har opbygget et større og større marked for at kunne sælge mere og mere. Det vil også sige at den musik der bliver lanceret designes til ikke at skulle høres resten af livet, for så ville folk jo selvsagt ikke købe særlig meget. Det gælder selvfølgelig ikke for al musik, og man kan også altid diskutere hvilken musik der falder inden- og udenfor disse rammer. Samtidig pumper man musik ud i hovedet på folk døgnet igennem radio og tv, og dette har været med til at styrke salgstallene og den ønskede brug-og-smid-væk effekt. Desværre har priserne aldrig fået det hak nedad som man normalt forbinder med udbud og efterspørgsel, og pludselig er der kommet nye teknologier på markedet som har givet køber og forhandler større frihed. Problemet er bare at det kun er køber som har taget teknologierne til sig, og dette har selvfølgelig skabt et problem. Det har i 6 år været muligt at downloade en sang fra internettet, hvor man ikke har skullet været nødt til at betale for en hel disk med en bunke andre sange som man egentlig ikke bryder sig om. Dette er kun fair nok, for i hvilken anden varegruppe tvinges man til at købe 10 andre produkter når det kun er et man vil have? Dette sker kun når noget er på tilbud og man så kan spare penge, men sådan fungerer det bare ikke i pladebranchen. Selv ikke indenfor videofilmssalg skal man betale for 10 film når man køber en! I disse 6 år har man skreget af pladebranchen: FØLG NU MED, VI VIL GERNE BETALE! Men nej, man har ikke før i år lanceret noget der endelig møder brugernes krav, nemlig onlinesalg af enkeltnumre - dog til en uhyre vanvittig pris, men det er et lillebitte skridt i den rigtige retning. Men noget mangler der dog, og det er derfor det ikke er det store skridt man kunne ønske sig: Nemlig at give folk mulighed for at kunne downloade alt hvad de vil til en fast månedlig pris. "Jamen det er jo sindssygt", vil mange i pladebranchen sige. "Vi ved jo at vores mest aktive gruppe, ungdommen, gerne downloader 20 CD´er om måneden, og vil de virkelig være parate til at betale 20x150 kr. = 3000 kr. om måneden for en sådan ordning? Så dumme er vi ikke!". Det kan godt være at de unge mennesker downloader 20 CD´er, men det er simpelthen kun fordi de kan, og fordi man har lært dem op i førnævnte brug-og-smid-væk at det forekommer. Havde de ikke muligheden for at downloade fra nettet ville de aldrig drømme om at gå ud og betale så meget for musikken, for meget vil blive hørt én gang, og det er altså ikke 150 kr. værd. Når de så alligevel beholder de ting de downloader, hvad de i mange tilfælde ikke gør, er det igen blot fordi de kan. Det betyder ikke at de nogensinde rører ved filerne igen andet end når der køres en scandisk. Så det er altså ikke nogen fair måde at regne ud hvor mange der hver måned skylles ud i toilettet, og hvis folk ikke downloadede fra nettet ville de alligevel kopiere fra venner eller tv og radio - det gjorde man førhen, og det var noget som var accepteret: Der var ikke nogen musikere som gik ud og prøvede at sammenligne plade-til-kasette-kopiering med cykeltyverier eller andre spændende metaforer, for dengang var det ikke så synligt, og nok heller ikke helt så omfattende som idag hvor spredningen og adgangen til musik er blevet så meget nemmere pga. nettet. Så lad os være seriøse og erkende at tingene altid har været sådan, og vi skal finde en model som alle kan bruge. Vi står nu med - ifølge mig - følgende fakta (med et par tilføjelser i forhold til det hidtil skrevne): - musik er idag noget meget forskelligt noget som man lytter til fra 1 til 10000 gange, men pga. mængden og typen af den musik sjældent mere end et par gange. Alligevel koster den altid det samme. Men ok, hvem skulle også gøre sig til herre over hvad der er kvalitet og hvad der ikke er? - p2p programmer har dækket behovet for øjeblikkeligt at have adgang til en ønsket melodi - som man måske hører en halv gang. - p2p programmer giver mulighed for at finde en masse musik det faktisk kan være ret svært at købe i handelen. - p2p programmer giver mulighed for enkel udvælgelse af numre til lytning, så man ikke skal have et helt album hvor man ikke er interesseret i resten. - p2p programmer giver mulighed for at downloade musik i et format der kan køres i et program der viser titler og har en masse andre smarte features som ikke findes på cd´er, og man er kun begrænset af sin harddisk plads med hensyn til hvor meget musik man vil have adgang til øjeblikkeligt i sin playliste. Disse ting sammenfattet til et hele gør at jeg anser p2p programmer og mp3-afspillere som en slags alternativ til de kommercielle radiostationer. Forskellen er at man kan være selektiv istedet for at vente til yndlingssangen kommer i radioen. "Jamen det er da sandelig også en afgørende forskel" vil pladeselskaberne så sige. Korrekt, svarer jeg, og derfor skal I også have penge for det, selv når folk ikke hører et stykke musik mere end en halv gang. Men det er bare ikke rimeligt at det skal foregå efter den stykprisagtige model som hidtil har været anvendt, for tingene har ændret sig, og det har i selv været skyld i. Udover allerede nævnte argumenter skal man nemlig heller ikke glemme at mange af de store pladeselskaber også ejer en elektronikdivision som har været med til at udbrede teknologi der gør manden på gaden i stand til at kopiere musik fra radio og venner. Så det mest rimelige må være at man nu begynder at betale en fast månedlig rate for det musik man downloader. Ingen kan jo gøre sig til herre over at vide hvad der sker med den musik som downloades, så at begynde med fancy ordninger hvor en sang kan høres 5 gange for et beløb og 10 gange for et andet, det holder simpelthen ikke. En anden grund til at lave en flatrate model er at stoppe kopieringen, hvilket man aldrig kommer til hvis man bliver ved at lade som om markedet var for 50 år siden. Det ved enhver at det ikke er. Men, kan det betale sig??? Ja! Det kan det godt. Her skal jeg sige at jeg kun støtter mig til mine egne erfaringer med hvad jeg og andre mennesker gør, jeg ligger ikke inde med noget statistisk materiale. Hvor meget musik købte en verdensborger (vi er jo nødt til at tænke globalt, for denne model er ikke kun anvendelig i Dk) før p2p-programmerne kom på banen? Jeg skyder på 1 CD om måneden. Det er altså reelt det beløb der mangler i regnskabet, såfremt p2p-programmerne gør at folk overhovedet ikke køber musik. At nogle statistikker så viser at de rent faktisk gør det er noget andet som vi lader ligge, for vi gider ikke havne i de sædvanlige plebajeriske mudderkastningsdebatter. Hvordan skal indtægten så fordeles på kunstnere og pladeselskaber? Ja, det er såmænd ikke så svært. Det registreres hvor meget der bliver downloadet af hver sang, og fordelingen på basis heraf. Er det noget folk vil tage til sig? Ja! Der er ikke mange folk der egentlig ligefrem tænder på at gøre noget ulovligt. Når der alligevel downloades i så stor stil skyldes det det ændrede marked og det langt mere praktiske ved p2p og mp3 generelt fremfor turen til pladeforretningen og dens enorme priser i forhold til den måde musikken bruges på. Jamen, vil dette komme kopieringen til livs? Vil der ikke bare være nogen få som betaler de 150 kr. om måneden, hvorefter alle vennerne får adgang til deres samling? Det tror jeg ikke. Det er et lille beløb i forhold til den frihed man får, og jeg tror de fleste vil sige: "Nixen, jeg gider altså ikke at bruge min båndbredde, tid, penge og computerkraft på at du kan downloade fra mig gratis når du selv blot skal betale 150 kr. for selv at få privilegiet." Noget helt andet, som gør at dette vil være en stor gevinst for pladeselskaberne er alle de sparede penge som er ved direkte udbud på denne måde. Jeg vil bruge Klaus Kjellerups beskrivelse af hvad det koster at producere en CD: En ny CD koster 150 kroner i butikken - Heraf tager staten 30 kroner i moms - tilbage: 120 kr. Butikken tager 35 kroner - tilbage: 85 kr. Komponisterne & textforfatterne får 10 kroner - tilbage: 75 kr. Kunstnerne får 20 kroner - tilbage: 55 kr. Presningen af CD'en koster 8 kroner - tilbage: 47 kr. Distributør / lager får 5% af 85 kr = 4 kr - tilbage: 43 kr. Vi kan skære butik, presning og distributør væk: Butikken tager 35 kroner Presningen af CD'en koster 8 kroner Distributør / lager får 5% af 85 kr = 4 kr Det giver ialt 47 kr - 1/3 af prisen på en CD lige i foret på pladeselskabet pr bruger pr måned. Dette betinger selvfølgelig at det er pladeselskaberne selv der står for dette nye instrument for at holde omkostningerne nede, men det burde ikke være ret svært. Det koster få øre at overføre en sang ud til brugerne, og vedligeholdelse og konvertering til mp3 af nye sange kan klares af en meget lille medarbejderstab. Jeg vil egentlig godt lige tage lidt fat i noget af det Klaus Kjellerup skriver... det slog mig at butikken tager 35 kr... hvorfor er der ingen der finder dette urimeligt? Det er saksuseme en god avance! De ting Klaus skriver er iøvrigt også kun interessante for små markeder som Dk. Det antal skiver der skal til for at tingene går rundt er meget nemt nået på internationale markeder, og iøvrigt er de fleste kunstnere idag på store selskaber som har kunstnere der sælger så meget at når der kommer underskud på små kunstnere betyder det ikke så meget. Det er iøvrigt ret godt gået at Klaus Kjellerup får 20 kr pr cd. Det er kun de største der får det, hvor folk som Popstars-Jon skal kigge meget langt efter så heftig en indtjening. Jeg tror Hr. Klaus Kjellerup er en meget priviligeret herre, som langtfra repræsenterer alle musikere - nærmere pladeselskaberne. Klaus Kjellerup glemmer også alle de indtægter der er ved koncerter og airplay når han siger at: Bemærk i regnestykket, at musikerne først får penge for mange måneders slid i øvelokale, hjemmestudie & studie, når CD'erne bliver solgt. De får intet, hvis musikken kopieres - og må gå på støtten, eller søge over i andre brancher Det gælder langtfra alle musikere. De store, som Klaus selv, får som oftest en kontrakt på et antal plader med et forudbetalt beløb. Og hvilken musiker som ikke tjener nok på sin musik ville iøvrigt holde op med at lave musik af den grund? Musik er noget man laver fordi man holder af det, og som man sagtens kan blive ved med at lave ved siden af et almindeligt job. Så meget brænder JEG for at lave musik, og skulle jeg aldrig tjene en dyt på det resten af mit liv ville jeg stadig være glad for alle de mennesker jeg ville have glædet med det. Men selvfølgelig ville jeg da foretrække at tjene penge på det - men gør jeg det ikke skal det ikke tvinge mig til at gøre det jeg holder allermest af. Jeg er ikke engang specielt veluddannet indenfor noget fag, så det er ikke sådan man kan sige "Nåja, men du har sikkert også en god advokatuddannelse at falde tilbage på, så det betyder jo intet at du ikke har indtægter som musiker. Vi stakkels musikere er ikke så privilegerede". Vel har jeg ej, men jeg klarer mig alligevel. Jeg bryder mig heller ikke om de andre fine retoriske ting Klaus skriver, såsom: Når man ikke så ofte hører andre musikere blande sig i denne debat, skyldes det, at mange er bange for at fornærme deres publikum - som jo er dem, de skal leve af. Det har vi valgt at se bort fra (selv om vi ikke ønsker at fornærme nogen - kun informere ...) Han har lige citeret en masse forskellige popstjerner for at være anti-fildeling! Det er også meget godt at I vil informere, men jeg mener ovenfor at have påvist at denne information er aldeles subjektiv og ikke nogen universel sandhed. Nåja, forresten... 8 kr for at presse en CD??? I skal vist ud og kigge efter en anden fabrik, for det kan sagtens gøres billigere! Nå, men nu synes jeg der er blevet gjort nok for at "informere" om hvordan alting kan skrues sammen på en måde der er til gavn for alle, og jeg glæder mig til at se den feedback der måtte komme. Og forresten... denne længe ventede model påstås at ville blive tilgængelig i slutningen af denne måned når Napster 2 fødes. 10 $ for månedlig flatrate - SÅDAN! Lad os håbe det holder, og at der vil være adgang til alt, så jeg langt om længe kan få de gamle Torben Lendager numre jeg kun har på vinyl, dem savner jeg sgu at høre! :) Så Klaus, spring ud på dine skæve ben og erkend at udviklingen også er til dit gode! Tak for denne gang Eskild |