FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:10-12-2003 02:35:37
Afsender:Laila
Email:lailaofs@mail.tele.dk
Emne:Arh den holder vel ikke helt!
Tekst:Overskriften referer til at visse her åbenbart mener at os på den pæne side af de 40 ikke kan finde ud af at bruge internettet eller kopiere en CD. Selv Onklerne (god ny CD iøvrigt!) kan jo finde ud af at bruge nettet og dermed også computere som sådan. Mon ikke bare at sådan nogle på min alder er vokset op med at man betaler for det man gerne vil have i modsætning til visse yngre?

Den negative omtale af brødrenes musik her i debatten forstår jeg heller ikke. Der er da ingen der tvinger nogen som helst til at købe eller lytte til nogens musik i det hele taget. Brødrene laver jo bare den slags musik som de selv kan lide, og er åbenbart så heldige at der er mange mennesker ude i landet som også godt kan lide det og derfor køber deres CD'er. Men at sige at det skyldes at deres publikum er i en alder som ikke kan finde ud af at bruge nettet/kopiere er en uartighed! Det skyldes nok bedre moral blandt os "ældre" en uvidenhed, at vi køber musikken i stedet for at kopiere den.

Vh Laila