FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:17-09-2003 23:00:19
Afsender:Ole
Email:blabla@
Emne:kvikt, ikke?
Tekst:Hej Klaus,
En prioritetsrelease betyder, at hvis forhandleren bestiller 15 stk. eller flere får man, hvis man har indgået en aftale med GDC vedr. proritetsreleases, udgivelsen leveret 2 hverdage før udgivelsesdatoen. Dette har betydning for de store kæder, der som du sikkert kan se, har brug for et par ekstra dage til at få leveret udgivelsen til filialerne rundt omkring i landet.

Der er ikke altid logik i, hvilke udgivelser der udvælges til at være prioritetsreleases. F. eks. bestilte jeg 25 stk. af den nyeste CD med Runrig, og var noget forbavset over, at jeg selv måtte sørge for at ringe til GDC om fredagen ( og betale separat ekspeditionsgebyr ) for at få den leveret, så jeg kunne sælge den mandag.

Mit råd til dig er at ringe til JOF for yderligere information; det er ham/RecArt der afgør disse ting. Hils ham i øvrigt fra mig, han kender mig, og jeg kender ham fra hans tid som sælger hos Polygram som en ihærdig, troværdig og utroligt engageret person. Hæng mig ikke op på det, men jeg tror baggrunden er, at det er forbundet med store ekstraomkostninger at få en titel udgivet som prioritetsrelease.

Du spørger hvilke prioritetsreleases der er pt. - gå ind på http://www.gdc.dk/ og vælg "audioreleaseplan" i venstre side af skærmbilledet.

Jeg håber ovenstående besvarer dine spørgsmål; jeg vil nu cykle hjem og udforske søvnens mysterier, og ruste mig mentalt til morgendagen. ( jeg har indtil videre kun internetforbindelse i butikken ).

Venlig hilsen
Ole, CD-BAREN