FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-11-2003 17:45:16
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Om at spille dum for at hade ...
Tekst:
Hej Morten - jeg tror, du har ret i, at mange har "det simple syn" på sagen - det ser man jo også hos et par debattører i dette forum - og deres dumhed skal naturligvis tilgives. Man kan jo ikke forpligte folk udover deres evner ;-)

"Jeg ville bare beskrive en scene fra det virkelige liv. Her opfatter Almindelige Bent sagen som om han skal betale for at spille på sin egen guitar."

Ja - og det er jo det groteske set ud fra mit synspunkt: At ingen synes at kunne forstå, at den sang han synger er skrevet af nogen, som skal leve af at skrive sange - og som ikke får penge for at skrive sangene på andre måder end som betaling for offentligt brug (koda).

"Det har ikke noget at gøre med om man VIL misforstå. Det har noget at gøre med at folk altid gør og har gjort det, at de vælger det simple syn på sagen. Pædofile skal dø, muslimer er et eller andet, politikere er sådan og sådan osv."

Du har nok ret, men i dette eksempel svarer det jo til at sige: Pædofile er dumme - så muslimerne skal dø ... man kan da ikke sammenligne alt det øvrige had imod pladeselskaberne med (som er så glimrende udtrykt her på siden) med, om hvorvidt et værtshus skal betale for deres brug af musik ... ?

Jeg forstår 100% hvad du skriver, og du forstår mig, jeg ved det - men jeg bed særligt mærke i vendingen: "Der var en hadsk stemning imod musikbranchen" om dine kolleger i kantinen i dit forrige indlæg ... og prøver lige at bevæge mig over på det psykologiske område:

Se, det er jo ikke musikbranchen, der laver denne kobling mellem pladebranchen og koda - de er jo (som du ved) ligeså forskellige som avisbranchen er forskellig fra fotografernes fagforening. Man holder vel ikke op med at læse avis, fordi man skal betale en fotograf for at bruge hans foto ... ?

Det er jo de folk, der hader, der laver denne sælsomme kobling. Nu er det pludselig "musikbranchens" skyld, at Bents værtshus skal betale koda. Hvorfor mon de gør det? Det er sandelig mærkeligt ... har folk sådan generelt måske behov for at hade dem, de stjæler fra? Kan de ikke bare nøjes med at stjæle?

Det er sandelig blevet noget af et psykologisk studium at lære og høre alt det, der bliver sagt af udenforstående om musikbranchen. Ikke så meget på grund af indholdet, som - desværre - er 90% vrøvl. Men på grund af det kæmpe had, folk udviser - had som tager deres energi og gør livet mere negativt for dem.

Og: Der er bestandig én ting, der undrer mig: Hvis folk hader musikbranchen så meget, hvorfor elsker de så deres varer så meget, at de bare må have dem igen og igen? Det kan vil ikke have noget at gøre med, at de bare gerne vil have dem gratis?

Klaus K.