 |
 |
|
| Afsendt: | 09-11-2003 13:18:42 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Hvem er det egentlig, der klynker ... ? |
| Tekst: | Altså: Hvis folk VIL misforstå, er det jo altid svært at komme til forståelse. At skælde ud på det, som man normalt kalder musikbranchen (pladeselskaberne), fordi KODA opkræver penge for brugen af sangskrivernes musik - det svarer til at nægte at købe din virksomheds varer, fordi man er sur på din fagforening. Ville det ikke være lidt for dumt ... Ville du ikke synes, det var for dumt, hvis nogen gjorde det? Du kan jo selvfølgelig sige: Jo - men det gør de ikke med din branche. Det er kun "musikbranchen" som de folk er sure på. Det er med andre ord kun oplysning om de reelle forhold, der kan "lukke munden på" denne uvidenhed. KODA (Komponister i Danmark) er sangskrivernes forening. KODA opkræver penge til sangskriverne, når musik bliver spillet offentligt. Det er bygget sådan op, fordi sangskriverne netop ikke får andre penge for et pladesalg, end dem KODA opkræver. De får deres løn, når musikken bruges. Sådan er det. Det er den ultimative "no cure - no pay" at være sangskriver. Pladeselskaberne betaler dem intet for pladesalget. Med bemærk: KODA kræver kun op for OFFENTLIG brug af musik. Altså på steder, hvor der er offentlig adgang - med eller uden entre. Der skal ikke betales KODA til sangskriverne, når musik bruges privat - heller ikke ved store, private fester. Der er ingen tvivl om, at offentlige værtshuse skal betale KODA ved brug af musik - og jeg ved, de betaler efter størrelse ... dvs. hvormange publikummer, der kan være til stede. Jeg tror derfor ikke på, at ét værtshus skal betale 1500 om måneden, hvis der kun er plads til 12 personer. KODA er prisen for den vare, der hedder musik - og KODA-betalingen bør indgå i ethvert værtshus' regnskab som en udgift på lige fod med udgifter til telefon, varme, rengøring, annoncer, osv. Værtshuset har 4 valg, hvis de ikke vil betale den regning, de er stillet overfor: 1. Lade være med at bruge musik. 2. Lad være med at betale, og lade sagen gå til domstolene (jeg kender allerede udfaldet) - 3. Indlede forhandling med KODA om reduktion, hvis de synes prisen er for høj i forhold til deres musikbrug (det fornuftigste valg) - og så det 4. og dummeste valg - det klynkende, flæbende valg: Gå til medierne og sige: "Er det ikke også uretfærdigt, at vi skal betale 1200 kr. - det er den væmmelige store musikbranche, der er efter os igen ..." Medierne reagerer prompte ved at spille dumme og gå med på historien. Mediernes opgave er jo at afspejle og indfri de følelser, der ligger i befolkningen (her: had imod musikbranchen), så journalisten spørger ikke: Jamen, hvorfor brokker I Jer ikke også over, at I skal betale telefonregningen? El-regningen? Rengøringsdamen? Som nævnt: Hvis man VIL misforstå, bliver det svært at forstå. Men hvem er det egentlig, der klynker? Klaus K. |