FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-10-2003 15:46:12
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Citater efter hukommelse ...
Tekst:
Jeg kan ikke forstå, hvis hun skulle have sagt: "And this is not to promote it" ... i den forbindelse. Det er jo netop det, hun gør ved at opfordre folk til at downloade og brænde sangen. Nåh - citater efter hukommelse kan jo altid være lidt svære at huske ... ;-) - og især hvis de kommer fra kunstnere. De siger jo tit mærkelige ting, ikke ? ;-)

Du kan være helt sikker på, at Chrissie Hynde helst ser, at Pretenders får penge for deres musik. Du skal i hvert fald ikke bilde dig ind, at du gør dem en tjeneste ved ikke at ville betale for musikken ...

Med mindre selvfølgelig, at de har udvalgt én sang til gratis download fra deres site - som skal skal promote deres album og deres koncertvirksomhed. Det er jo en gængs metode efterhånden ... at kunstnerne bestemmer, hvilke enkeltsange, folk kan downloade gratis. Det gjorde vi selv med vores live-album i 2001 - se her:

http://dansermeddrenge.dk/discografi/download.html

Men det er jo netop promotion for vores album - med henblik på at skabe så megen interesse for albummet, at folk vil købe det - sådan at udgifterne til produktionen kommer hjem, og bandet & selskabet der har investeret i albummet kan tjene en skilling på det.

Klaus K.