FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:09-10-2003 13:05:43
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:- og det der er værre.
Tekst:
"En trafik-afgift på 2,- pr. nummer er helt absurd."

Jeg er helt enig. Og en mindstepris for 2 kr. for pengetransaktionen er ligeså absurd. Men det er de vilkår, vi står overfor.

"Der er masser af steder hvor du kan downloade musik fra mindre kendte bands ganske gratis. Du skal ikke bilde mig ind at de betaler 2,- for dig hver gang du downloader deres musik."

Hvorfor tror du jeg vil "bilde dig noget ind"? De 2 kr er den pris sælgeren / butikken vil have for at sælge vores varer, vores downloads. Det har intet at gøre med gratis downloads - de er jo netop gratis.

"Det er netop det der muligheden for jer ved online salg: I behøver ikke betale penge til trykning, distribution og salg af CD'er. I (KODA, pladeselskaberne og kunstnerne) kan deles om 90% af indtægterne (ex. moms, selvfølgelig) hvis i sælger online i stedet for igennem pladebutikker."

Jeg vil tro, det vil tage mindst 10 år, før downloadsalg kommer op i nærheden af fysisk salg. At producere et album og kun sælge som downloads (undvære det fysiske salg) er lige nu det samme som økonomisk selvmord.

Jeg er sådan set enig med dig i de åbne standarder - men igen: Hvad skal forhindre, at vi sælger 1 download, som så 5 minutter senere er tilgængeligt på kazaa gratis? Hvordan havde du tænkt dig at vi skulle få folk til at give fx. 10 kroner for vores download, når de kan hente det samme download gratis på kazaa - og det endda uden besvær med at registrere sig og skrive kortoplysninger ind - og husk: Det er gratis. Netfolket vil skide på, at vi intet tjener ... det har de vist os ganske tydeligt.

Klaus K.