|
Afsendt: | 09-09-2003 22:04:59 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Der er effekten til forskel ... |
Tekst: | Forskellen på analog kopiering og digital ditto er effekten: 1. analog kopiering skal laves "fra start til slut" - dvs. man er nødt til at afspille den originale musik / og samtidig indspille den til en kopi. Analog kopiering tager den tid musikken varer, hvis man vil opnå tilnærmelsesvis samme kvalitet af kopien. Digital kopiering kan foretages på få sekunder uden kvalitetsforringelse. 2. digital massekopiering er blevet mulig "on-demand" via p2p tjenesterne (ulovligt ganske vist, men det afholder jo åbenbart ingen), mens masse-analogkopiering ikke er muligt. Man kan naturligvis kopiere analogt fra radio til bånd, men hvem gider vente i timevis ved radioen på at kunne optage lige den sang, man gerne vil have ...? Det er derfor meget klart for os, hvorfor analog kopiering godt kan være tilladt - den skader ikke indholdsleverandørerne, og musikken vil derfor fortsat kunne produceres på den måde, vi kender den - og er blevet produceret, siden analog kopiering blev tilladt. Af de samme grunde er digital kopiering altødelæggende for indholdsleverandørerne - og derfor lukker udbuddet af musik langsomt ned, sådan at der tilsidst ikke mere vil være noget musik at kopiere. At politikerne nu vil forbyde låne(digital) kopiering er et forsøg på at beskytte os (efter at de lavede en mega-bommert i 2001, hvor de tillod digitalkopiering og dermed lånekopiering), men jeg tror desværre ikke det vil have anden effekt end signalværdien - vi får se ... Klaus K. |