 |
 |
|
| Afsendt: | 09-05-2003 02:40:02 |
| Afsender: | Klaus K. |
| Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
| Emne: | Evighed og enshed ... |
| Tekst: | "I realiteten burde man jo således også kunne erhverve sig en ny kopi af værket, hvis det forrige medie går tabt af een eller anden årsag, blot ved at betale prisen for selve mediet plus et eventuelt opgraderings/konverterings gebyr! Retten til brugen af det pågældende stykke musik har man jo betalt een gang! :-)" Jeg er nu ikke så sikker på, at jeg er enig. Jeg er allerede så gammel, at jeg godt kunne tænke mig at lukke af for nogen af de ting, jeg har været med til at udgive, da jeg var helt ung. Jeg ville gerne se dem forsvinde fra jordens overflade, for jeg kan ikke stå ved dem ... jeg går meget imod, at man skal kunne sælge/købe rettigheder til evig tid. Nu kommer jeg jo ikke til at bestemme det alligevel - men jeg har i min høje alder fået den holdning, at ting, som varer evigt er nul værd. Kun det forgængelige har værdi. På samme måde som, at ting som alle ejer også er nul værd. Kun ting, som et fåtal ejer har værdi. Det er bl.a. derfor det kommunistiske system ikke kan fungere - det er imod menneskets natur. Vi skal alle dø - og sådan er det. Det ved vi naturligvis godt (selv om vi undertiden gør mange krumspring for at glemme det) - Men vi kan ikke udvikle os, hvis ikke gamle ting kan forgå - sådan at nye ting kan opstå af deres aske. Vi kan heller ikke udvikle os, hvis ikke der findes nogen der har en dyrere bil, som vi kan eftertragte - eller hvis ikke der findes nogen, der er dygtigere til noget, som vi kan prøve at blive endnu dygtigere til. Evighed og enshed - det er manden med leen's to grimme fætre. De er i familie med selve døden. Og hver gang mennesket forsøger at skabe evighed og enshed - så går det galt. Klaus K |