FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:28-08-2003 11:11:34
Afsender:Ole
Email:cd-baren@mail.tele.dk
Emne:Derfor
Tekst:Hej Kristoffer,
Du skriver:
"Der er dog stadig er par ting jeg ikke forstår. En værdi per unit på kr. 65,- er stadig langt under normal albumpris i Danmark (kr. 129-149) og jeg har svært ved at forstå hvordan det kan lade sig gøre."

De 65 kr. er den gennemsnitlige pris _selskaberne_ har opnået, og er renset for moms, forhandleravance og ekspeditionsgebyrer, som alt sammen fører til den pris kunden giver i butikken. Selvom det for folk uden for branchen kan være svært at tro, sælges der trods alt stadig ufattelige mængder lavpris CD'er rundt omkring - særlig indenfor dansktopgenren. F.eks. har "KANDIS" udgivet 10 CD'er, hvoraf de 9 sælges til forhandleren for ca. 35 kr. + moms/stk., og med en udsalgspris på ca. 60 kr.
Mit bud er at dette er grunden til at gennemsnitsprisen ender nede på de ca. 65 kr.

Du spørger om singlesalget regnes med. Jeg ved det ikke, men jeg ved at singlesalget er gået voldsomt tilbage de seneste år. Det tilskriver jeg først og fremmest piratkopiering fra nettet. Det er svært med den moral der hersker pt. at få folk til at give en 50'er for noget de kan få gratis - og det hjælper heller ikke at singler traditionelt har været noget man forbruger her og nu, altså "døgnfluer". Du ved - næste måned er der et nyt hit, og kun få gider høre og derfor gemme hittet fra sidste måned.

Hvorfor interesserer IFPI's tal dig i øvrigt så meget?

Venlig hilsen
Ole, CD-BAREN