|
Afsendt: | 22-08-2003 01:07:14 |
Afsender: | Peter Mogensen |
Email: | peter |
Emne: | Hvor er de nuancerede holdninger sjældne. |
Tekst: | Der er da ingen tvivl om at pirat-kopiering er en del af grunden til at CD-salget af faldet. Men ligeså god folk er til at finde på andre årsager, ligeså god er du (Klaus) og andre i musikbranchen til at hårdnakket benægte at det overhovedet er andre faktorer end pirat-kopiering. Den holdning gør det effektivt umuligt for forbrugerne at tale med pengepungen. Når jeg f.eks. er stoppet med at købe musik til fordel for andre udgifter bl.a. p.g.a. risikoen for "kopisikrede" bastard-CD'er, så kan jeg være ret sikker på at mit bidrag til faldet i CD'er vil blive brugt som argument for at indføre endnu mere tåbelige love. Du skriver: "Folk bruger pengene på andre ting - ja, selvfølgelig gør de da det. De graver dem vel ikke ned i haven eller altankassen. Sjovt nok hører alle de ting, der bliver nævnt, som folk bruger penge på i stedet for CD'er, til kategorien: Ikke-kopierbare varer ... " åh ja. For der findes jo slet ikke lovlydige forbrugere, der bare køber noget andet? ... vel? Jeg kan oplyse dig om at jeg i år har brugt 4600 kr. på DVD-film. Det er faktisk kopierbare varer. Så er de penge jeg kunne have brugt på musik vist også brugt - godt og vel. |