FORUM
Ris, ros, diskussioner, mm ...
DmD-SHOP

Afsendt:19-08-2003 22:24:55
Afsender:Klaus K.
Email:kk@dansermeddrenge.dk
Emne:Det er sælger, der bestemmer prisen ...
Tekst:
Det er altid sælger, der bestemmer prisen på sine varer. Vi kan ikke bestemme, hvad detail prisen på CD-er i Danmark skal være - kun vores egne CD'er i vores egen shop.

Her er priserne på vores 2 CD-er 119 kr. og 139 kr. inkl. porto. Det er billigt, skal jeg hilse og sige ... og vi har ingen planer om at sætte dem yderligere ned.

Hvis du er utilfreds med priserne i pladebutikkerne, må du brokke dig til dem - eller gøre som du gør: Lade være med at købe.

At du kan få udenlandsk musik til 96 kr. på cd-wow er fint. Det har du tidligere beskrevet her, og jeg har selv købt 3 CD'er dér. Den sidste CD med Cat Stevens har jeg imidlertid på på CD-skiven i DK, hvor den var billigere end på cd-wow (59 kr.) - konkurrencen blandt pladebutikkerne er jernhård.

Jeg har tidligere forklaret dig, at grunden til at du føler, at prisen er meget lavere på cd-wow end her i DK skyldes valuta-udsving, som for tiden gør det engelske pund billigt i forhold til euro. Jeg har også forklaret dig, at den lave engelske moms også får de engelske CD'er til at være billigere end fx. de danske CD'er. Det er i den forbindelse ligegyldigt, hvorfra CD'erne bliver afsendt - et engelsk selskab, som virker i England skal afregne engelsk moms af de varer de sælger.

Det er fint at du debatterer her, men dine indlæg ville få større værdi for de andre, hvis du checkede de oplysninger, du skrive om først ...

Klaus K.