|
Afsendt: | 21-07-2003 20:05:26 |
Afsender: | Klaus K. |
Email: | kk@dansermeddrenge.dk |
Emne: | Had blokerer for hjernevirksomhed |
Tekst: | "Der tror jeg du tager alvorligt fejl... Grunden til at historien er gået rundt, er netop, at den IKKE er åbenbar løgn." For enhver, der kan spille en E- og en F-akkord på en guitar eller et klaver er denne historie en åbenbar løgn. Læserne (piraterne) hungrer efter negative historier om Metallica, fordi de som (næsten) de eneste turde tale piraterne imod. Det er medierne der slikker piraterne bagi ved at viderebringe sådanne tåbeligheder - inkl. at Metallica skulle have sagsøgt deres fans. Hadet imod dem, der vil stoppe piratvirksomheden blokerer for hjernevirksomheden - både hos medierne og hos folk som dig, der hader musikbranchen, selv om dens repræsentanter kun gør ligesom man gør i alle andre brancher. Hvorfor hader du ikke filmbranchen? Landbruget? Mejerisektoren? Mediebranchen? Medicinal-industrien? Det er alle brancher, som har betydeligt større succes med deres lobby-virksomhed overfor politikerne end musikbranchen har ... eller sagt på en anden måde: De brancher betaler du virkeligt meget til. Til musikbranchen betaler du næsten intet - 3,50 på en tom CD for at få lov til privat kopiering. Det er jo absurd - du betaler formuer til de andre brancher i form af støtte på forskellig vis. Der er ingen sammenhæng. Det er ikke noget argument, at du ikke kan lide varerne - du kan jo bare lade være med at købe ... og så punktum. "Det har måske noget med at de oversvømmer markedet med CD'ere der ikke kan spille eller måske ødelægger min afspiller." Glem det - jeg ved ikke hvorfra du har hørt, at noget skulle kunne ødelægge din afspiller. Det lyder komplet latterligt. Tror du på alt, hvad du hører, når bare det skader musikbranchen? Kopisikring er kommet som et forsvar imod piratvirksomheden - den blev indført her for 8 måneder siden. Markedet er ikke blevet "oversvømmet" siden - antallet af udgivelser er faldet betragteligt. Branchen i DK er halveret siden år 2000. Jeg kan kun tage dette had som et signal fra haderne om at de ikke ønsker mere musik - det bliver i hvert resultatet. Det er egentlig mærkeligt kazaa har så stor succes, ikke? Og mærkeligt, at salget af tomme CD-er nu ser ud til at fordoble salget for 3. år i træk, ikke? Jeg mener ... tænk, at man kan elske arbejdet fra nogen man hader så meget ... mystisk. Jeg kan jo ikke gøre noget - du hader, og sådan er det. Jeg kan kun rette de faktuelle løgne, du baserer hadet på - og gøre dig opmærksom på, at det ikke er sundt at hade - man kan blive syg af det ... Klaus K. |